196 / 502
186
Grønnegaards Havn.
En Dom faldt dog ikke, og Kristianshavns Øvrighed
tiltog sig Myndighed at oppebære Vinterlejepenge af Havnen
i Aarene 1641— 54. Men da havde den en ny Retstrætte med
Kjøbenhavn, idet den gjorde Krav paa Havnene ved Børsen
og Slotspladsen og da tilkendtes Grønnegaards Havn 13. Juli
1655 Kjøbenhavn, der paastod „at Havnen her for Staden
fra Rævshale Søtønde og indtil i Grønnegaards Havn har af
Arilds Tid været Kjøbenhavns rette Havn og de den haft i
Possession og Brug og deres Skibe har ligget ud ved Amager
land og Kristianshavn saa og ud med den Lange Bro og
der omkring at lade og losse" 1). Kort efter oprettede Kongen
dog det lidte Nederlag, idet han 9. Nov. 1655 tillod Magi
straten i Kristianshavn til Byens Vedligeholdelse og For
bedring at oppebære Søslingaccise af det, der opskibedes i
Byen og Vinterlejepenge af de Skuder og Skibe, som laa
Vintren over i deres Havn2).
Vel beholdt Kjøbenhavn
Grønnegaards Havn, men denne Havn var i Tidernes Løb
bleven saa opfyldt, at den i Grunden nu var uden Værdi.
Da Kristian V 9. Sept. 1672 udviste Plads til en ny Kirke
paa Kristianshavn, kom Grønnegaards Havn igen paa Tale.
Kongen havde til Kirke udvist Pladsen ved Stranden ved den
sydlige Ende af Lille Torvegade, altsaa straks til højre for
den ny Knippelsbro. Nogle Aar efter indgav den bekendte
Peder Børting3) en Ansøgning til Kongen 24. Okt. 1677,
idet han klager over, at nogle af Kristianshavns Indbyggere
i hans Fraværelse havde søgt om at faa en ham tilhørende
Plads udlagt til en Kirkeplads.
Da denne Grund havde
kostet ham over 1000 Rdl. kontante Penge, haabede han,
at Kongen vilde lade ham som en fattig Underdan veder
fares den Ret og Naade, enten at faa Godtgørelse af Kirkens
Midler eller af dem, der uden hans Vidende havde givet An-
>) K. D. I 676—81.
2) K. D. II 448—49.
3) Om denne lidet
agtværdige Mand, Hovedmanden i Kaj Lykkes Fald, se N. R.
Søkildes Skrift Kaj Lykkes Fald og Person. Tdskr. I 242.