195 / 502
Grønnegaards Havn.
185
Kristoffer Ulfeldt til Svenstrup, der skulde undersøge, hvor
langt enhver Part kunde tilholde sig i Havnen.
Kongen
sendte ogsaa et Afrids over Kristianshavn, hvoraf saas, at
afgangne M. David Balfuhr havde indpælet længer, end hans
Brev tillod, og indtaget Strandgaden, der dog skulde være
fri, ligeledes skulde Hr. Klavs Daa til Ravnstrup tilkaldes i
Henseende til hans Rettighed til en Holm.
Kommissionen
havde 16. Maj synet Aastederne, baade beset det, som M,
David Balfuhr havde ladet sig afpæle til et Fortov og Skibs-
bygningsplads, og Havnen og Kanalen, og da M. Davids
Plads ogsaa vedkom Grønnegaards Havn, skulde 8 uvillige
Mænd først afsige, hvor vidt Havnens Begreb med Rette var
og burde være.
Indtil endelig Afgørelse skulde hver By
nyde sin af Kongen bevilgede Havneret, saa vidt dens Havn
og Fortov kunde udvise, til Midtstrømmen, men om der blev
ydet noget af Skibene i Grønnegaards Havn, skulde det følge
Kjøbenhavn, dog ingen Opskibning paa Slottets og Holmens
Fortov uden særlig Tilladelse.
Det varede imidlertid længe, inden de 8 Mænd fik af
sagt nogen Kendelse, saa Kongen 23. April 1636 befalede
dem straks og uden videre Ophold at give fra dem be
skrevet, hvad de fleste af dem stemte for i den Sag.
Der
kom alligevel ingen Kendelse og man var i stor Forlegenhed.
Den Hans Knip, der bode ved Kristanshavns Bro og efter hvem
denne har faaet sit Navn, forbød 1637 Skibe at gaa igennem
Broen, førend de havde betalt Vinterlejepenge til Kristians
havn. Da Kongen ikke var tilstede og Skibenes Rejse ikke
kunde forhales, gik det islandske Kompagnis Forvaltere i
Kavtion ikke alene for Kompagniets Skibe, men ogsaa for
de andre, idet de forpligtede sig til at betale Vinterleje-
pengene enten til Kjøbenhavn eller Kristianshavn, hvad
enten Rettigheden ved Dom blev tilkendt den ene eller den
anden P a rt1).
*) K. D I 651.