193 / 502
Havnen.
183
herefter skulde hver indenlandsk Skipper yde 1 Penning i
Havnepenge af hver Læst og Købmanden ligeledes 1 Penning
af Godset for hver Dalers Yærd. Udenlandske skulde give
ligesaa meget i Havneafgift, som Danske gav i de fremmede
Havne, hvor de hørte hjemme.
De indkomne Penge skulde
Kæmneren gøre særligt Regnskab for og de skulde alene
anvendes til Havnens Forbedring.
Hvis nogen fordulgte
noget af sit Gods ved Angivelsen, skulde han have forbrudt
baade dette og Skibet, og hvis nogen indenlandsk Skipper
tog fremmed Gods med forat give mindre Afgift, skulde han
straffes som en Falskner, hans Gods og Hovedlod være for
faldet til Kronen og Byen, og den Fremmede have Skib og
Gods forbrudt1).
1583 begyndte man med at omsætte Havnen med hugne
Kampesten, hvilket smukke Arbejde skyldtes Kristoffer Valken-
dorf.
Det samme Arbejde, der er gjort i vore Dage, er
altsaa en Fornyelse af tidligere Tiders Idræt og maa ønskes
en længre Varighed, ti Stenene blev nedbrudte 100 Aar efter
til Opførelsen af Amalienborg.
1583 blev Borgerne advarede om at lade bortføre de
Vrag, der fyldte og fordærvede Havnen, hvilket atter maatte
gentages 2 Aar efter. 1 Aarene 1587— 93 udstædte Magi
straten en Politianordning, hvorved det blev forbudt at kaste
Urenlighed i Havnen, og den, der saa nogen gøre det, skulde
melde det til Strandfogden, hvis han ikke selv vilde straffes
lige med den skyldige.
Gamle Vrag skulde med det aller
første føres bort og maatte under højeste Straf ikke føres
til Stadens Bolværk.
Lige saa snart et Skib havde losset
og gjort sit Marked, skulde det straks lægges ud i de Havne,
der var forordnede dertil, nemlig Grønnegaards Havn. Idet
der saaledes var Bestemmelser nok om at holde Havnen
ryddelig, havde den en Fjende i Vandmølleren paa Vand
kunsten, der dæmmede med Gødning, som ved Højvande i
x) K. D. I 479— 81.