Previous Page  188 / 502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 188 / 502 Next Page
Page Background

178

Framkøbere. Skippere.

maatte nære og bjerge sig med Sejlads og andet grovt

Købmandsskab, som de hidtil havde gjort. Til grov Handel

hørte det samme, som Framkøberne maatte handle med1).

F r a m k ø b e r n e var Detailhandlere, der solgte alle Slags

Gryn, Ærter, Bønner, Tjære, Jærn, Hør, Hamp, Blaar,

prøjsiske røde Fade og Tallerkener, røde Flasker og Kander,

Peberkværne og lignende Trævarer, syt Lærred, som Skjorter,.

Halsklæder, Forklæder, Lærred og Vadmel i Alental, Tømmer,

Hjulaksler, Skagler og andre Trævarer, Refhanker, Høvævle,

Liner, russiske Skind, russiske og gullandske Handsker, Ralas,

saltet Aal, Spegelaks, Ost, Slibe- og Hvæssestene, blaa og

hvid Traad.

Da Skibsfarten i Kristian IV’s Tid havde taget saa stort

Opsving, dannede Skipperne en særegen Forening, der 22.

Dec. 1634 fik en Lavsskraa af Magistraten2). I Indledningen

til denne hed det, at „Gud almægtigste ikke aleneste disse

Lande og Riger fast om med Søen har bevæbnet, men

endog med Søfarten, Haandteringsbrug og Videnskab saa vidt

udi Øster-, Vester- og Nordsøen velsignet og begavet, at

fast alle Nationer og bekendte Steder udi Verden af denne

gode By og Stad kan besejles, tilmed endog med Skibe

dertil at kunne bruge samt og med gode Havne og Strømme

forlenet, saa og dygtige søfarne Folk, Skippere, Styrmænd

og Baadsmænd, som dertil hører, dagligen velsigner og for­

merer, saa aldeles intet fattes til Navigationen og Søfart her

i Staden saa bekveramelig og vel, som fast ingen Stad i

Evropa, saa efterdi nu nogle Aar forleden den Ordinans,

som af gammel Tid har været imellem de søfarne Haand-

teringsmænd, desværre er meget svækket og aftaget, ikke

aleneste formedelst forledne besværlige Krigstider, men og for­

nemlig de store Pestilenser, som denne By paa nogle Aars

Tid er hjemsøgt med“ .

Der har altsaa tidligere ogsaa været et Skipperlag, men

dette er dog aldrig optraadt som Korporation, medens det

’) K. D. IV 279, 280.

2) K. D. III 138— 45.