186 / 502
176
Kræmmere.
hverken med Mad eller 01. Enhver, der vilde indtræde i
Lavet, skulde først tage Borgerskab og derefter 3 Gange
begære det af Lavet, men først fjerde Gang fik han Svar og
da skulde han give Magistraten, Kongens Foged og Lavet
hver en lødig Mk., til alle Lavsbrødrene x/ 2 Ame Rinskvin
og ikke besværes med anden Kost for sin Indgang, end hvad
hau af egen Drift vilde give.
Kræmmerne maatte sælge
allehaande Kramgods fra Venedig, Nurnberg, Frankfurt,
Vestersø og Brunsvig og hvad der gøres i Tydskland, dog
undtoges det Gods, som kunde være til Hinder for andre
Lav; men paa almindelige Herredage maatte de udsælge de
samme Varer, som Fremmede og Udlændinge handlede med,
og lige saa længe som d e , navnlig medens Kongen var til
stede.
Ingen anden Borger end Medlemmerne af Lavet
maatte sælge noget Kramgods, Knapsak (Lærred?) eller
Speceri. Ej heller maatte nogen anden end de Onsdag eller
Løverdag staa med Kramgods paa Gammeltorv, Amagertorv
eller andensteds; Kræmmerne stod altsaa paa Torvedagene
ude med deres Varer. Ingen Kræmmer maatte være i Kom
pagni med Fremmede eller handle med andres Penge; ej
heller maatte de sælge Fremmedes Gods, men blev frem
mede Varer tilsendte noget Medlem af Lavet, skulde de
først tilbydes hele Lavet.
Børn af Kræmmere skulde frit
blive Lavsbrødre.
Blev en Kræmmer Enkemand og giftede
sig igen med en Kvinde, der ikke var Kræmmerdatter, skulde
han vinde Lavet for hende og give en Tønde 01 for hendes
Indgang, men en Kræmmerenkes anden Mand skulde vinde
Lavet som en Fremmed, naar han ikke var Medlem i For
vejen. Søndagen efter Paaske og S. Andreæ Dag (30. Nov.)
skulde der holdes Lavsstevne i Oldermandens Hus.
Ligesom
Vandtsniderne ikke maatte indfalde i Kræmmernes Handel, saa
ledes maatte det omvendte ej heller finde Sted; Kræmmerne
maatte altsaa ikke holde Klæde fal eller sælge det hverken
i Alental eller hele og halve Stykker.
Derimod maatte de