Previous Page  182 / 502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 182 / 502 Next Page
Page Background

172

Vandtanidere.

Henimod Slutningen af det 16. Aarh. blev det navnlig

Flensborgere, der søgte som Gæster til Staden*); da der

1607 blev udskreven en Skat til Byens Befæstning, hedder

det, „at de flensborger Kræmmere bruge stor Handel og

Bedrift, saa de ere ved en treflig Formue, da skulle de udi

lige Maade være forpligtede til samme Bygnings Behov at

kontribuere“ .

Ligeledes skulde de fremmede Udlændinge

saasom Lybske, Stettinere, Hollændere og andre, som laa i

Byen og brugte deres Handel og Vandel, taxeres efter deres

Formue og Haandtering 2).

De af S t a d e n s e g n e B o r g e r e , der dannede Handels-

klassen, var allerede 1525 delte i de 3 Lav, Købmændene, der

ogsaa hed Vandtsniderne eller Klædebolavet, Kræmmerne

og Bryggerne3), og denne Adskillelse havde været fra Arilds

Tid. Senere kom hertil Skipperne. Klædebolavet var det

højeste Lav i Staden4) og den egenlige Ihændehaver af det

danske Kompagni; at Kræmmerne ikke havde Del deri, ses

af, at i deres Lavsskraa bestemtes, at Lavsmøder skulde ske

i Oldermandens Hus.

Skydeselskabet var igen en Afdeling

af Klædebolavet, der havde alene selskabelige Formaal, og i

dette blev ogsaa andre Borgere, foruden Kongen og Adels-

mænd, optagne, men disse havde følgelig ingen Del i For­

handlingerne om Handelssager. Til Skydeselskabet kommer

vi tilbage i et senere Afsnit.

V a n d t s n i d e r n e var en Forening af hvad vi nu kalder

Silke- og Klædekræmmere, Hørkræmmere og Kornhandlere,

med den Forskel, at de kun havde lidet Detailudsalg men næsten

alene var Grosserere og kun solgte i store Partier. Klædebolavet

var altsaa fremgaaet af de Klædehandlere, der i gammel Tid

havde deres Udsalg i Klædeboderne, men som i Tidernes

Løb var forvandlede til Stadens mægtigste og rigeste Korpora­

tion. Den meste Detailhandel, de drev, var med Klæde.

*) Jfr. R. Mejborg: Billeder af Livet ved Chr. V’s Hof. S. 144

—45.

2) K. D. V 13.

3) K. D. I 357.

4) K. D. II 462.