180 / 502
170
Fremmede Købmænd.
Kræmmere gjorde nu Undskyldninger, begærede Naade og
ikke Ret og sagde at de heri var forførte. De slap da med
at give en lille Bøde, og det bestemtes, at de 5 Kræmmere,
der havde Gyldenstykke, Bliaut og Silkekram, skulde alene
holde dette fal for Kongen, Dronningen, Danmarks Riges
Adel, Fruer og Jomfruer i Stykketal, Lod og Kvintin; til
Borgerne i Kjøbenhavn maatte de derimod alene sælge i
Stykketal, Dusin og halve Dusin, men ellers ikke indlade sig
i Handel med nogen; de andre 2 Kræmmere, der handlede
med Brunsvigsk Kram, maatte alene sælge til Kongen,
Adelen og Hofmænd1).
Det ses af denne Dom, at flere
fremmede nu tog Borgerskab; den nævnte Mads Lampe
ejede allerede 1547 Gaard i Kjøbenhavn, 1568 og 1572 en
Søbod ved Stranden og 1581 Nr. 3 jiaa Amagertorv. 1559
var han en af de Mænd, der blev tagne paa Raad om Op
rettelse af det kgl. Farveri2).
Det ses af flere Kongebreve, hvorledes der ofte var
Sager imod de fremmede Købmænd, saaledes udstædtes 17.
Juni 1572 Stadfæstelse paa en Magistratsdom, hvorved noget
„Lachenklæde“ , som Jakob Rusemand havde solgt til Jakob
von der Lippe, var blevet konfiskeret, da Gæst ikke maatte
handle med Gæst. A f et andet Kongebrev af 10. Dec. 1575
ses det, at de ikke vilde udgive deres Rettighed til Byen
efter dens Privilegier, „endog at en Part af samme Køb
mænd leje selv Huse og bo udi og bruge deres Handel og
Vandel alt Aaret igennem der udi Byen, Borgerne til For-
prang.ogSkade." 1576 paalagdes det de mange Kræmmere,
„som udestaar det hele Aar igennem imod Byens Privilegier
og Friheder og bruge borgerlig Næring og Bjerring“ , at del
tage i en almindelig Skat, ligesom de 1570 opfordredes til
at forstrække Kongen med Penge. 1583 blev det de frem
mede Købmænd forbudt at købe Korn paa Torvet i Skæppe-
>) K.D. VI
2) K. D. I 415, 452. 529, II 333, IV 567.
3) K. D.
I 451, 460, II 369, 416—17, IV 598, 600.