178 / 502
168
Fremmede Købmænd.
Stadskælderen paa Vand og Brød andre til Afsky og Exempel;
alle Slags Frugt skulde herefter sælges, som det hidtil havde
været brugeligt1), altsaa alene paa bestemte Pladser.
IV,
Handel.
Den Frihed, de f r e mm e d e K r æmm e r e havde, var til
stor Ulempe for Stadens egne Handlende, men saa længe disse
ikke kunde levere tilfredsstillende Varer til samme Pris som
hine, var der jo intet at sige til, at Kongen og Adelen
holdt sig til de Fremmede. Der tales saaledes i Kræmmernes
Lavsskraa 1559 om „de fremmede Kræmmere og L a n d -
f æ r d i n g e , som følge Kgl. Majestæt og Hoffet efter og alle
Tider ere her udi Staden, den Stund kgl. Majestæt er her
tilstede“ ; de maatte dog kun sælge Silketøj i smaa Partier
undtagen de Varer, som Kongen, Adelen og Hoftjenerne
havde Behov; til disse var der altsaa fuldstændig Frihed til
at sælge, som man vilde. Endnu i 1559 vedvarede den
gamle Skik, at de Fremmede maatte i 8 Dage staa med
deres Varer i Boder paa Gaden, og desuden var dette tilladt
dem saalænge en Herredag varede; men den, der stod ude
længer end de 8 Dage og blev lovligt tilsagt at skulle
bryde sin Bod ned igen, skulde bøde 20 Daler til Byen, 20
Daler til Kongens Foged og 20 Daler til Kræmmerlavet.
De fremmede Kræmmere, der kaldtes S a m k ø b e r e , stod
med deres Varer i Huse, Kældere eller Boder og maatte
ikke sælge uden i Samkøb, det er i hele og halve Hundreder,
Dusin, Stykker, Pund og ikke i mindre Partier. Paa Torve
dagene, Onsdag og Lørdag, maatte de Fremmede ikke staa
med deres Kram for aabne Vinduer eller Døre, ej heller
‘) K. D. V 288—89.