179 / 502
Fremmede Købmænd.
169
maatte de bygge (staa i Huse) eller staa ude med deres
Kram 14 Dage før eller 14 Dage efter de 3 store Højtider,
Jul, Paaske og Pindse, uden hvis der var almindelig Herre-
dag paa den Tid. Længer end til S. Andreæ Dag (30. Nov.)
maatte ingen fremmed Kræmmer staa her i Staden, og da
skulde han drage ud af Landet og maatte ikke komme igen
førend Vor Frue Dag i Faste (25. Marts), da han skulde
møde med friske Varer1).
Det var ikke altid, de fremmede Købmænd rettede sig
efter Stadens Privilegier. Sager imod dem blev næppe af
gjorte andre Steder end ved den Toldbodret, der tidligere
er omtalt2).
14. Dec. 1554 var Magistraten stævnet til
Toldboden for Lensmanden Peder Godske og Marsken Jens
Ulfstand, da nogle fremmede Kræmmere havde klaget over,
at Stadens Kræmmere havde taget noget af deres Gods i
Pant, da de ikke havde vidst andet, end at de maatte staa
her i Staden og sælge deres Kram til Kongen, Dronningen,
Adelen, Borgere og Bønder og alle, som vilde købe i Stykker,
halve Stykker, Lod og Kvintin, og mente ikke at have for
brudt noget, da de for nogle Uger siden i sidste Herredage
havde givet Kæmneren deres Pund Peber. Magistraten paa
stod derimod, at de ikke havde villet givet deres Pund Peber
efter gammel Vis og at de solgte i Lod og Kvintin baade
til inden- og udenbys Folk imod Privilegierne, hvorfor det
var blevet paalag.t Kæmneren at forbyde dem videre Handel •,
Magistraten oplæste dernæst de Artikler af Privilegierne3),
der befalede, at Liggere, som solgte i Lod og Kvintin, burde
skatte som andre Borgere og at ingen fremmede Kræmmere
maatte staa ude længer end 3 Dage; disse her stævnede
havde derimod i lang Tid staaet til Skade og Afbræk for
Byens svorne Kræmmere og Borgere, og Magistraten paastod
derfor, at de enten skulde skatte, som Mads Lampe og andre
havde gjort, eller vige andensteds hen.
De fremmede
') K. D. V I.
2) Første Del S. 132.
3) Første Del S. 220, 221.