197 / 230
190
— Tidens Opfattelse af Beethoven —
Enhver af hans Rejser paa dette Hav er en ny Opdagelsesrejse.
Synes han os
vel ogundertiden' at være henkastet til et eller
andet ubeboet Sted og at være kommen paa en urigtig Vej, lyser
dog stedse en ubevægelig Stjærne ham , og tilsidst lander han dog
stedse paa enny Verden; men der at sætte sig fast er ikke hans
Sag“ x). Øret,
der var opfostret m ed Mozart og hans Efterlignere,
havde vanskeligt ved i Øjeblikket at finde sig til Rette m ed , hvad
man kaldte „de barokke Fantasispil af en vild A and“, men Geniali
teten miskjendtes ikke. Ældre Musikere, som Schall f. Ex., kunde
ikke følge Reethoven udover hans første, Mozartske Periode. Weyse
karakteriserede ham paa sin humoristiske Maade som en gal Mand.
Om en af Strygekvartetterne ytrede han , at det klang som en
Musik til Hs. Maj. Fandens Geburtsdag. En anden Gang udbrød
han: „Nej, nu skal han bindes!“ Men W eyses aandrige Paradoxer
stode naturligvis ikke i nogen Forbindelse med den almindelige
Tilbagegang i den musikalske Opfattelsesevne; den skyldtes dybere
indgribende Aarsager og tog under Rossinismens og Virtuostilbedel
sens Indflydelse saaledes til, at Beethovens Septet i
1830
blev ud-
hysset som et Numer, der mere var beregnet paa Musikkjendere
end paa det større Publikum.
Septetten var dog ellers en gammel Bekjendt. Den blev opført
allerede i
1807
, et Aar, der i det hele var mærkeligt i Henseende til
Bekjendtskabet med Beethoven. I Marts hørtes nemlig første Gang
en af hans Klaverkoncerter, i April Kvintetten Op.
16
og endelig i
December Septetten. K a m m e r m u s ik e n blev den Gang endnu
kun sparsomt dyrket i Koncertsalen. Orkestret havde sat sig saa
fast i Tidens Koncertpraxis, at Musik uden Orkester hørte til
Sjældenhederne. Størst Udsigt til at komme i Betragtning havde
saadanne Kammermusikværker, som i Karakteren nærmede sig den
ældre „Symphonie concertante“.
Med K u h i au s Ankomst til
Kjøbenhavn indtraadte der et nyt og friskere pulserende Liv i
Kammermusikens Pleje.
Det hører med til hans Fortjenester at
have fastslaaet flere af de moderne Kammermusikformer i vor
Koncertpraxis, dels som udførende Kunstner, dels ogsaa som Kom
ponist. I December
1815
foredrog han selv en af sine store Klaver
sonater offentlig, i
1823
spillede S c h w a r z hans Sonate for Piano
forte og Violin, dediceret Spohr, og Pianoforte-Kvartetten i G mol,
*) „Dagen“ 12. Juni 1821.