Musikforeningens

— Harmonimusik —

185

for disse Forandringer i moderne Aand lader sig nu næppe angive

med Nøjagtighed. En dansk Rejsende, der i

1822

overværede en

Kirkemusikopførelse i Dresden, fortæller i sine Rejseerindringer som

et Kuriosum, at Weber dirigerede det hele „med en P ind“.

Et Fremskridt, der skyldtes de store Krige, hvis mest iøjne

faldende Følger for Kunsten ellers var en sørgelig Tilbagegang, var

Indførelsen af Koncerter for H a r m o n im u s ik d. e. Musik af lutter

Blæseinstrumenter. De første Koncerter af denne Art foranstaltedes

i November

1801

af samtlige „Hautboister“ ved den kgl. Livgarde

til Fods og det norske Livregiment. I Sæsonen

1808

—

1809

gjorde

derefter Fodgardens Musikkorps — under Henvisning til den Fuld

kommenhed, som Harmonimusiken havde opnaaet i de senere Aar

især ved Pariserkonservatoriet og „Conservatoire hannonique“ i

Berlin — Begyndelsen til at afholde regelmæssige Harmonikoncerter

hele Vinteren igjennem. De fandt Sted i R a u s H o t e lp a a Kongens

Nytorv omtrent hver fjortende Dag. De følgende Sæsoner koncer

terede Hoboisterne ved Kongens Regiment i G i e t h u s s a le n . Blandt

de Mænd, der især gjorde sig fortjente af disse Koncerter, som

foruden arrangerede Ouverturer, Operanumere, Bataillestykker,

Danse o. dsl. ogsaa bragte originale Kompositioner for Harmoni

musik af Du P u y , Kittier, W ey se, Ludv. Zinck o. a. og til Afvex-

ling optoge enkelte Sangnumere og solistiske Præstationer for Blæse

instrumenter, maa fremhæves Hoboist ved Fodgarden G e r la c h ,

Kapelmusikus F r e d . K i t t i e r og L n d v . Z in c k , hvilken sidste

1810—1815

som Musikdirektør forestod Kongens Regiments Kon

certer paa Giethuset. I Sommeren

1817

afholdt Konditor Firme-

nich Harmonikoncert og Vauxhal i R o s e n b o r g PI a v e og førte der

ved dette Slags Koncerter over i deres rette Sfære som populære

Friluftskoncerter.

I n s t r u m e n t a

- V i r tu o s e r n e s Repertoire fremtrædei, som

Helhed betragtet, i de første Decennier af dette Aarhundrede mere

som en Fortsættelse af det

de Aarhundredes Koncertpraxis end

som Begyndelsen til en ny Tid. Der findes den gamle Tilbøjelighed

til at lade saa at sige alle Orkestrets Instrumenter præsentere sig