![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0192.jpg)
— Harmonimusik —
185
for disse Forandringer i moderne Aand lader sig nu næppe angive
med Nøjagtighed. En dansk Rejsende, der i
1822
overværede en
Kirkemusikopførelse i Dresden, fortæller i sine Rejseerindringer som
et Kuriosum, at Weber dirigerede det hele „med en P ind“.
Et Fremskridt, der skyldtes de store Krige, hvis mest iøjne
faldende Følger for Kunsten ellers var en sørgelig Tilbagegang, var
Indførelsen af Koncerter for H a r m o n im u s ik d. e. Musik af lutter
Blæseinstrumenter. De første Koncerter af denne Art foranstaltedes
i November
1801
af samtlige „Hautboister“ ved den kgl. Livgarde
til Fods og det norske Livregiment. I Sæsonen
1808
—
1809
gjorde
derefter Fodgardens Musikkorps — under Henvisning til den Fuld
kommenhed, som Harmonimusiken havde opnaaet i de senere Aar
især ved Pariserkonservatoriet og „Conservatoire hannonique“ i
Berlin — Begyndelsen til at afholde regelmæssige Harmonikoncerter
hele Vinteren igjennem. De fandt Sted i R a u s H o t e lp a a Kongens
Nytorv omtrent hver fjortende Dag. De følgende Sæsoner koncer
terede Hoboisterne ved Kongens Regiment i G i e t h u s s a le n . Blandt
de Mænd, der især gjorde sig fortjente af disse Koncerter, som
foruden arrangerede Ouverturer, Operanumere, Bataillestykker,
Danse o. dsl. ogsaa bragte originale Kompositioner for Harmoni
musik af Du P u y , Kittier, W ey se, Ludv. Zinck o. a. og til Afvex-
ling optoge enkelte Sangnumere og solistiske Præstationer for Blæse
instrumenter, maa fremhæves Hoboist ved Fodgarden G e r la c h ,
Kapelmusikus F r e d . K i t t i e r og L n d v . Z in c k , hvilken sidste
1810—1815
som Musikdirektør forestod Kongens Regiments Kon
certer paa Giethuset. I Sommeren
1817
afholdt Konditor Firme-
nich Harmonikoncert og Vauxhal i R o s e n b o r g PI a v e og førte der
ved dette Slags Koncerter over i deres rette Sfære som populære
Friluftskoncerter.
I n s t r u m e n t a
1
- V i r tu o s e r n e s Repertoire fremtrædei, som
Helhed betragtet, i de første Decennier af dette Aarhundrede mere
som en Fortsættelse af det
18
de Aarhundredes Koncertpraxis end
som Begyndelsen til en ny Tid. Der findes den gamle Tilbøjelighed
til at lade saa at sige alle Orkestrets Instrumenter præsentere sig