191 / 230
184
— Melodramaet —
Det er her Stedet til at nævne K o n c e r t -M e l o d r a m a e t , en
Kunstform, for hvilken de blandede Aftenunderholdninger aabnede
Døren, og som navnlig ved N i e l s e n s klangfulde Røst og deklamato
riske Mesterskab erhvervede sig en blivende Plads paa Repertoiret.
Den mest yndede Komposition af denne Art var B. A. W e b e r s Musik
til Schillers Ballade „Der Gang nach dem Eisenhammer“ (
1
ste G.
1823
).
Andre Exempler vare samme Komponists Monolog af
„Pigen, fra Orleans“ , Blums „Der Taucher“ og G. M. v. Webers
„Der erste T on“. Mærkelige bleve disse Orkestermalerier især der
ved, at de gave J. P. E. H a r tm a n n Impulsen til Melodramaet
„Guldhornene“, den nordiske Romantiks første Gjennembrud i
Musiken. „Guldhornene“ fremsagdes af Nielsen med Hartmanns
Musik ved Carl W insløws Aftenunderholdning paa Theatret d.
19
.
Febr.
1832
^ og opførtes første Gang med f u ld t Orkester ved en
Aftenunderholdning af Hornisten Drewes den
20
. Januar
1833
.
„Allgem. mus. Zeitungs“ kjøbenhavnske Korrespondent karakteri
serer det Hartmannske Melodrama som „fuldt af Geni“ og kalder
det „et lille Mesterstykke, der lader vente noget stort“. I
1833
fulgte Musiken til „Jurabjerget“ og
1837
Schillers „Der Taucher“.
Kapellets offentlige Koncertpræstationer fandt hyppigst Sted
under S c h a l l s Direktion. Undertiden erstattedes han af Koncert
mester T i em ro th eller senere af P. F u n c k . Paa den T id , da
der begyndte at føres Klage over Klubkoncert-Repertoirets Mangel
paa Afvexling, var det ikke sjældent, at de offentlige Koncerter
søgte at tiltrække sig Opmærksomhed ved at byde paa Programmer
bestaaende af lutter Nyheder. Ogsaa andre Midler til at vække
Publikums Interesse bleve forsøgte.
Saaledes indførte Schall i
Aar et
1800
Koncerter med dobbelt Orkesterbesætning „for at til
vejebringe saa megen mere Effekt i Musiken“. A f Avertissementet
om Koncerten for Enkekassen i Efteraaret
1804
s e s , at Kapellet
ved denne Lejlighed var anbragt „i tvende Chore“, dels paa Thea
tret og dels nede i Orkestret. Under Schall forsvandt Flygelet af
Orkestret, og Taktstokken begyndte at komme i Brug. Tidspunktet
') Det øvrige Musikprogram ved denne Lejlighed er ret karakteristisk for den
musikalske Atmosfære paa den Tid, da „Guldhornene“ blev til. Det bestod
af Ouverturen til „Oberon“ og „Jubelouverturen“ , et Fløjte-Potpourri af
F r ø h l i c h over Themaer af „Fra Diavolo“ og „Bruden“ , en Romance af
Do n i z e t t i og Violin-Variationer å la Paganini, komponerede af Seminarist
S i mo n s e n .