187 / 230
180
— Beethoven —
Hylden. G lu c k var fornemmelig repræsenteret ved Ouverturen til
„Iphigénie en Aulide“ (
1
ste G.
1800
), G h e r u b in is prægtige „Ana-
créon“-Ouverture begyndte i
1805
sit sejrrige Tog gjennem vore
Koncertsale.
Første Gang en Symfoni af B e e t h o v e n blev udført offentlig,
var paa Kapelkoncerten i Theatret den
9
. April
1803
. Den maa
formodentlig ikke have bibragt Publikum noget gunstigt Indtryk af
denne Komponist; thi vel gaves der i
1805
atter som Nyhed en
Ouverture af ham, men der gik samfulde otte Aar, inden der igjen
gjordes et Forsøg med en af Sym fonierne1). Imellem
1811
og
1820
spilledes derimod flere af disse. Da de ikke ere individualiserede
paa Programmerne, kunne vi ikke sige hvilke, men at det ikke
var den samme eller et Par, som gjentoges, ses deraf, at de jævn
lig betegnes som nye. Pastoralsymfonien blev given som Nyhed
paa fhv. Kapelmusikus J. Sedlaczeks Koncert i det harmoniske Sel
skabs Sal den 6. Marts
1814
. I
1817
nævnes A dur-Symfonien.
Et foreløbigt Bekjendtskab med W e b e r gjordes allerede iForaaret
1810
, idet Kapelmusikus Barth, der nylig var vendt hjem fra en
Udenlandsrejse, paa Programmet til en Koncert i „Harmoniens“
Lokale satte som Begyndelsesnumer „en stor ny Simphoni, kompo
neret af Herr Baron Charles de Weber i Stuttgart“.
Kun en eneste dansk Komponist kan i dette Tidsrum opvise
en Række Symfoniopførelser (
1797
—
1817
). Det er W e y s e . Be
gejstret af Haydn og Mozart komponerede han i Sommeren
1795
saa at sige i e t Aandedrag fire Symfonier, hvortil der
1796
kom
en fem te,
1798
en sjette og
1799
en syvende Symfoni. Maaske
vilde disse inspirerede Ungdomsarbejder, hvis Ufuldkommenheder
senere Omarbejdelser vise at han selv erkjendte, være bleven efter
fulgte af modnere Værker, dersom det var lykkedes at skaffe dem
en videre Udbredelse. Kunzen interesserede sig for deres Udgivelse
i Trykken, men uden gunstigt Resultat2).
I Tyverne begyndte den ogsaa andensteds herskende Anskuelse
at blive almindelig, at Symfonier kun vare til at skræmme Folk
') Den i 1803 opførte Symfoni kan kun have været Nr. 1 i G fra Aaret
1800. Ouverturen var sandsynligvis „Prometheus“, komp. 1801.
2) Mest bekjendte ere de to Symfonisatser bievne, der senere i omarbejdet
Skikkelse benyttedes som Ouverturer til „Balders Død“ og „Macbeth“ . De
hørte begge til Weyses tidligste Forsøg som Symfonikomponist, idet de ere
skrevne 1795 i hans 22de Aar.