Previous Page  183 / 230 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 183 / 230 Next Page
Page Background

176

— Tilbagegang i Koncertbesøget —

lig, melodiøs og karakteristisk,- men som Modesmagen kun fandt

lærd, grundig og for store Musikkjendere“ x).

Denne Fejde havde

nærmest Theatret til Arena. I Koncertsalen fortrængte Rossini og

hans moderne Aandsbeslægtede uden Modstand ikke blot de natio­

nale Komponister men for en stor Del ogsaa alle andre.

Smagen

for det brillante og et berettiget Krav paa Afløsning af ældre, for­

slidte Paradenumere med noget ny t, mødtes her i skjøn Forening

uden at generes af andre Hensyn. Efter en Koncert paa Theatret

i

1822

, hvor Jfr. Zrza assisterede, ironiserer „Literatur-, Kunst- og

Theaterbladets“ Kritiker over en ny Balustrade og de gamle Arier.

„Der er indrettet en ret smagfuld Balustrade paa Theatrets Prosce­

nium“ . skriver han , „hvilken er bestemt til at bruges ved Koncer­

terne.

Da den er temmelig høj, er den især af særdeles Nytte,

naar Dørene ikke aabnes for de Solospillere, der mangle Courage

og ere af et forknyt Sind, da Publikum, der før kunde sø hele Per­

sonen, nu næppe kan se den halve. For de Sangerinder, der i Al­

mindelighed opvarte med gamle Arier, som baade de selv og Pub­

likum har kunnet i mange Aar, og hvor det naturligvis ikke er

noget Under, at de ere saddelfaste, er denne Indretning ikke saa

gunstig, da den berøver Synet af deres elegante Garneringer o s v .;

men derfor er det da heller ingen Tvivl underkastet, at Skrankerne,

saaledes som denne Aften skete, ville, i det mindste for Damerne,

blive aabnede“.

Der klages ved sannne Lejlighed over det daarlige Besøg; kun

nogle faa Loger vare besatte, i Parket og Parterre var der næppe

hundrede Mennesker. Og Jeremiaderne over daarligt Hus ved Kon­

certerne hørte i denne Periode, baade før og senere, til Dagens

Orden. Udsigten til med Nød og næppe at faa Udgifterne dækkede

eller endog sætte Penge til virkede afskrækkende paa Koncertgiverne.

For at give Koncerterne en Interesse, som Musiken alene ikke for-

maaede at skjænke dem , optoges der undertiden paa Programmet

Deklamationsnumere af N ielsen, Mad. W exschall, Ryge eller

andre yndede Skuespillere.

Saadanne musikalsk-deklamatoriske

A f t e n u n d e r h o l d n i n g e r vare oprindelig indførte hertil af den

tyske Kunstnerfamilie V e l t h e im , som i Aarene

1810—1814

oftere

spillede, sang og fremsagde Digte, dels paa Theatret, dels i Schmetzers

Gaard paa Kongens Nytorv.

Men de toge især til i Hyppighed,

0 Muth-Rasmussen i en Artikel mrk. „Stops“ i Kjøbenhavnsposten for 1833

p. 642.