180 / 230
— Kirkekoncerterne —
173
stridte Oratorium „Christus paa Oljebjerget“, dels i Selskabet til
Musikens Udbredelse, dels paa Kapellets Koncerter. W e b e r s Kan
tate „Kampf und Sieg“ maa ogsaa nævnes.
Noget større Opsving betegner disse Nyheders Indførelse dog
ikke.
Der ankes i Slutningen af Tyverne over, at Udførelsen af
Kirkemusik i de senere Aar ikke havde været Kompositionerne vær
dig paa Grund af, at der ikke holdtes tilstrækkelige Prøver. Mulig
vis var dette Grunden til, at Sp o hr s „Die letzten Dinge“ (
1829
) ikke
gjorde det forventede Indtryk. Publikums Interesse svigtede mere og
mere.
Der kom ingen Folk til Kirkekoncerterne, hvorfor man i
1830
fraveg den gamle Skik at opføre en aandelig Musik i Kirken i
den stille Uge til Fordel for Kapellets Enkekasse og i Stedet derfor
gav en Aftenunderholdning i samme Øjemed, et Experiment, som
dog mislykkedes og blev paatalt af Kritiken, der gjorde sig til Tolk
for Ønsket om, at denne næsten eneste aårlige Kirkemusikopførelse
maatte blive optagen paany og bidrage til, at Kirkemusiken kunde
blive lige saa yndet i Kjøbenhavn, som den tidligere havde været.
Det lod ogsaa virkelig til, at Sansen for alvorlig Musik var i Begreb
med at vende tilbage, „maaske paa Grund af den hyppigere Lej
lighed i den senere Tid til at høre Weyses mesterlige Kompositio
ner“, ytrer Korrespondenten til „Allgem. mus. Zeitung“ i
1831
.
Den
30
. Marts s. A. afholdtes atter den sædvanlige Passionskoncert,
denne Gang i den ny opførte Frue Kirke. A f Dilettanter i Forening
med Kapellet under Schalls Direktion gaves
1
ste Del af „Skabel
sen“ og „De sidste Ord paa Korset“, ligeledes af I ia y d n , samt
W e y s e s Passionskantate af Thaarup. Alle Billetter vare udsolgte,
hvilket som noget ganske uventet vakte almindelig Opsigt. Udførel
sen var i det hele særdeles heldig. Især gjaldt dette Weyses Kan
tate. „Den overordentlige Stilhed, der herskede under Foredraget
af denne Musik“ , tilføjer Korrespondenten, „turde være det mest
talende Vidnesbyrd om det dybe Indtryk, som den frembragte“.
At give et Oratorium helt og ubeskaaret ansaas endnu for at være
altfor voveligt. DaSchall i
1833
opførte S c h n e id e r s „Den yderste
Dag“, indbragte det ham en offentlig Taksigelse med den Motive
ring, at det var det eneste fuldstændige Oratorium, man i en lang
Række af Aar mindedes at have hørt.