176 / 230
— „Aarstiderne" og Mozarts „Reqviem'‘ —
169
Penslerier igjen sætte os tilbage i den Regnbuen malende Telemanns
Tider; at Stilen er uen s, snart moderne, snart gammelfrankisk,
snart gejstlig, snart altfor theatralsk, at der heller ikke hittes Re
m iniscenser, langtrukne Steder, Gjentagelser og Trivialiteter, der
stikke saa meget desto grellere af mod de ophøjede Kor“.
Over de virkelige eller formentlige Mangler glemte Kunzen, eller
maaske følte han ikke den friske, poetiske Skjønhed i Haydns Mu
sik, der i sin Grundka,rakter var beslægtet med de Schulzeske Hym
ner, men var langt rigere og af en uendelig meget fyldigere og
mere blomstrende Kolorit.
Hvad der derimod ikke undgik hans
Opmærksomhed, var, at dette Værk betegnede en ny Fase i For
holdet mellem Sang og Instrumentalmusik, en Udvikling i den sidstes
Favør, der efter hans Begreber havde en revolutionær og uberetti
get Karakter. Han indrømmer, at mange af de Fejl, som han dad
lede, faldt Digteren til Last, og at naar nogen i det hele taget
skulde indlade sig paa at komponere et saadant Digt, maatte det
være en Mand som Haydn, hvis Styrke laa i Instrumentalvirkningen.
„Hvad han har gjort ud deraf, er da ogsaa hverken mer eller
mindre end en u e n d e l i g S y m f o n i gjennemvævet med Recitationer
og ophøjede Kor“.
„Skabelsen“, hvis tredie Opførelse udgjorde Programmet til Ka
pellets Koncert i Theatret den
21
. Novemb.
1801
, holdt sig herefter
paa Repertoiret, men gjordes dog ikke som paa flere andre Steder,
f. Ex. i Stockholm , til Gjenstand for en aarlig Kultus.
De slappe
Tider kunde ikke en Gang døje Værket i dets Helhed. Med fler-
aarige Mellemrum opførtes snart en enkelt, snart et Par Dele deraf.
H a y d n s andet Hovedværk, „Aarstiderne“, har endog næppe en
eneste fuldstændig Opførelse at opvise i dette Tidsrum.
Det var,
som det vil erindres, Du Puy, der i en Koncert paa Theatret den
2
.
April
1803
første Gang opførte „Vaaren“ og „Sommeren“.
Han
selv sang Lucas, Mad. Frydendahl Hanne og Frydendahl Simon.
„Høsten“ hørtes første Gang offentlig ved det musikalske Akademis
Koncert den
14
. Marts
1804
til Fordel for nogle af Theatrets Ivorist-
inder. „Vinteren“ kom ikke frem før i
1820
.
Medens Kunzen som Leder af Kapellets Koncerter ignorerede
„Aarstiderne“, havde han et andet Storværk i Beredskab til at sætte
op derimod. „Det berømte Reqviem eller Sjælemessen komponeret
af M o z a r t “, blev udført første Gang i Kapellets Koncert paa Thea
tret den
9
. April
1803
, Ugedagen efter at Du Puy havde gjort Publi
kum bekjendt med Haydns Oratorium.
Det hvilede derpaa i en