177 / 230
170
— Stilstand i den nationale Produktion —
Del Aar og toges først atter frem til Passionskoncerterne i Hellig-
gejstes Kirke
1816
og
1817
.
Hvad der ellers af udenlandske Komponisters Arbejder i den
religiøse eller halvt religiøse Genre kom frem for Offentligheden i
Begyndelsen af Aarhundredet, er kun en flygtig Omtale værd.
Handel manglede ganske.
Bach var endnu ikke opdaget.
Nogle
Hymner og Kantater af M o z a r t, tildels af tvivlsom Ægthed, hørte
i alt Fald ikke til dennes betydeligere Værker. Større Vægt kunde
der tillægges et „T eD eum “ og Koret „Stormen“ af H a y d n . Navne
som S c h ic h t , D a n z i og H im m e l, der en Gang havde en god
Klang, ere nu gaaede i Glemme. En Komponist, der dels paa Grund
af sine egne solide Egenskaber og dels som Følge af Gersons virk
somme Protektion fik et ikke ringe Publikum, var A n d r e a s R o m
b e r g. „Klokkesangen“, Musiken til Schillers „malerisk-lyriske“ Digt,
første Gang opført
1811
, var blandt hans Vokalkompositioner den
mest yndede og den eneste, ved hvilken der endnu klæber enR est
af fordums Berømthed.
Den originale Produktion stod i Stampe. Medens Schulz havde
havt det Held fra først til sidst at virke her i Landet i en musik-
begejstret og af Lykken begunstiget Periode, faldt Kunzens senere
Leveaar sammen med den økonomiske og musikalske Dekadence,
intet Under derfor, at han blev gnaven og misfornøjet. De højere
Samfundsklasser tabte Interessen for Kunsten eller trak sig tilbage
fra Hovedstadens Musikliv1), Middelstanden havde ingen Penge.
Hans Oratorier og Kantater bleve middelmaadelig udførte, de fik
en kølig Modtagelse og kunde paa Grund af de daarlige Tider ikke
tinde nogen Forlægger. Allerede
1804
klages der over en sørgelig
Tilbagegang i Musikhandelen og navnlig i det indenlandske Forlag.
Det eneste periodiske Musikblad „Apollo“ havde hverken Kunsten
eller Apollo synderlig Ære og Glæde af, og de øvrige Forlagsartikler
vare en Mængde engelske Danse, af hvilke den ene Samling for-
0 Flere Adelige underholdt endnu Privatkapeller paa deres Herresæden I
1805 omtales en Velgjørenhedskoncert i St. Knuds Kirke i Odense, som var
foranstaltet af Grev Ahlefeldt-Laurvig, og i hvilken ogsaa Kammerherre
Juel fra Taasinge tog Del med sit Kapel.
Grev Ahlefeldts Kapelmester»
P h a n t y . dirigerede Musiken, der bestod af Kor og Solonurnere saavel for
Instrumenter som for Syngestemmer, komponerede dels af Mozart, dels af
Phanty. Greven foredrog selv en Arie af Mozart, og Comtessen, hans Datter,
en anden. Kammerherre Juel sang i en Dnet og i et Kor. Se „Dagen“ 23.
Marts og 9. Apr. 1805.