179 / 230
172
— Weyses Kantater —
genele Foraar et Par Gange.
Ved den første af disse Lejligheder
blev Koncerten, der var foranstaltet af Komponisten selv og over-
væredes af de Kongelige, indledet med en ny Kirkekomposition,
hans „Miserere“ i Allegris Stil, en lille Juvel af den reneste Skjønhed.
Medens Kuhlau, hvis Kantate havde været en Skuffelse for
hans mange Beundrere, lod sig afskrække fra flere Forsøg i denne
Retning, gav Lykken W eyse Mod til at optage en Ide, som Thaa-
rup ogSchulz havde havt, men ikke faaet udført, nemlig at tilveje
bringe en fuldstændig Aargang af Kirkekantater til Brug paa de
store Højtider. Saaledes opstode Slag i Slag de bekjendte Thaarup-
Weyseske K a n t a t e r , af hvilke flere gik over paa.Koncertprogram-
merne. Størst Indtryk gjorde „Passionskantaten“ (komp.
1819
) og
„Pintsehymnen“ (
1820
), der gav Rahbek en velkommen Anledning
til at aftrykke Baggesens ovenfor nævnte Digt i „Tilskueren“, hvor
til han antog ikke lettelig at kunne finde* „et passeligere, værdigere
Øjeblik end nærværende, da saa mange Øren endnu ere berusede
af Tonekunstnerens herlige Kvad, da saa mange Hjerter og Læber
ere fulde af hans
R.osog hans Værd“ 1). Weyses Anseelse blandt
sine Samtidige kulminerede med hans Kirkekompositioner. Naar en
Korrespondent til „Allgem. mus. Zeitung“ i
1828
skriver, at „Weyses
kirkelige Arbejder høre til det fortrinligste, som den nyere musikalske
Literatur kan opvise“, saa udtalte han hermed ikke blot sin private
Anskuelse, men den almindelige Mening.
J. P. E. H a r tm a n n s
Hymne „Orgelets Pris“ , opført ved den
20
aarige Komponists Kon
cert i Garnisons Kirke den
9
. Novb.
1825
, danner den første Tilknyt
ning mellem den Weyseske Kantate og en nyere Tids Udvikling af
Kantateformen her i Landet.
Da Schall var bleven Musikdirektør, besøgte han anden Gang-
Paris. Frugten af denne R.ejse, der bragte ham i personlig Berø
ring med Gh e r u b i ni, var Indførelsen af denne Mesters Kirkekom
positioner paa Kapellets Repertoire ved de aarlige Passionskoncer
ter til Fordel for Enkekassen. I
1820
gaves „en af Cherubinis be
rømteste gejstlige Musiker“, i
1821
første Gang det gribende skjønne
„B.eqviem“,
1824
en Messe,
1825
„Bøn og Lovsang“. I de samme
Aaringer falde de tidligste Opførelser af B e e t h o v e n s meget om') Af Weyses senere Kantater var ,,Den ambrosianske Lovsang“ den betyde
ligste. Den fuldstændige Fortegnelse findes i Berggreens: „G. E. F. Weyses
Biografi“ . De fleste af Weyses Kantater ere komponerede for Trinitatis
Kirke under Frue Kirkes G.jenopførelse efter Bombardementet.