Previous Page  189 / 230 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 189 / 230 Next Page
Page Background

182

— Den tyske Romantik —

sig skyldig i nogen overdreven Ensidighed. Til Mærkedagene i

Ouverturens og Orkesterspillets Historie hos os høre, næst efter

hin berømmelige første Opførelse af Ouverturen til „Jægerbruden“,

ogsaa Opførelserne af S p o h r s „Faust“-Ouverture i

1823

og navnlig

af M e n d e l s s o h n s Ouverture til „En Sommernatsdrøm“ den

2

.

Decbr.

1832

paa en Koncert i Theatret af Violinisten, Koncert­

mester Rudersdorff fra H amborg1).

Som to Strømme, hvis Vande brydes og blandes, trængte Ros-

sinismen og den tyske Romantik omtrent samtidig ind i vort

Musikliv. Deres Indflydelse sporedes ogsaa i den originale Produk­

tion , saavel hos W e y s e og K u h la u , der begge stode med den

ene Fod paa det forrige Aarhundredes klassiske Grund og med

den anden i den nye T id , som hos de yngre. Drømmeren Weyse

synipathiserede med den romantiske Retning, Kuhlaus mere fyrige

Temperament var mest tilbøjeligt til at følge den italienske Strøm­

ning. Mere udpræget viste Forskjellen sig dog hos deres Elever.

Medens Kuhlaus talentfulde Discipel C a rl S c h w a r z bekjendte

Kulør med en Ouverture for stort Orkester „å la Rossini“ (

1826

),

udviklede J. P. E. H a r t m a n n sig til en afgjort Romantiker.

At den nationale Musikaand, hvis inderste Væsen Oehlenschlåger

træffende karakteriserede som „den dybe Følelse for det poetiske i

Musiken“, var paa Romantikernes Side, kunde vel en Stund synes

tvivlsomt, men viste sig desto klarere med Tiden.

Orkestrets tiltagende Udtryksevne lagde sig for Dagen i en

Udvikling af T o n e m a l e r i e t og P r o g r a m m u s i k e n , som det

selv under vore smaa Forhold ikke er blottet for Interesse at iagt­

tage. Man yndede tidlig symfoniske Satser med Motiver fra Jagtens

friske, bevægede Liv. Men Jagtstykkerne fordunkledes ganske af

Slagmalerierne, der' især paa de store Napoleonske Kriges Tid spil­

lede en betydelig Rolle. Det ældste her bekjendte Exemplar af

Arten var komponeret af en tysk Musikdirektør K l o f f l e r og blev

opført af ham paa Komediehuset i Febr.

1783

. „Et ganske b e­

synderligt Musikstykke, som forestiller en Rataille i

2

Chorer med

’) Den egentlige K o n c e r t o u v e r t u r e var forholdsvis kun svagt repræsen­

teret og næsten udelukkende ved indenlandske Arbejder, som ikke for-

maaede at sætte sig fast i Repertoiret, saaledes af Ku n z e n (1802), G. B a r tli

(flere Ouverturer fra 1810 —1829). L. Z i n c k (1811), B r a u n (1812), G e r s o n

(1814, 1818), K u h l a u (1814), F. W. S i m o n s e n (1817), P. F u n c k (1822),

S c h w a r z (1826), F r ø h l i c h (flere Ouverturer 1826 ff.), P. J e n s e n (1827),

J. P. E. H a r t m a n n (1829), H. M. H a n s e n (1830), B r e d a l (1830).