![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0190.jpg)
— Programmusik —
183
Trompeter og Pauker“ kalder han i sit Avertissement dette Stykke
Programmusik, hvortil „Beskrivelsen“ gratis uddeltes blandt Til
hørerne. Senere vrimlede der af musikalske Batailler, saavel til
Lands som til Vands, af Wranitzky, Neubauer, Steibelt o. a. baade
tyske og iranske Komponister. Som oftest vare de i symfonisk
Form, men jævnlig komponeredes de ogsaa som Ouverturer. Rea
lismen i disse drabelige Orkesterværker kulminerede med en af
„Student og kgl. Kammermusikus“ Lemming paa Hoftheatreti
1825
opført Militær-Ouverture af G e r c k e , hvori der forekom
3
Pistol
skud. Man maa ikke tro, at Symfonikomponisterne nøjedes med
ganske i Almindelighed at udmale alt Slags krigerisk Spektakel,
nej, der var baade „Bataillen ved Wagram“ og „Folkeslaget ved
Leipzig eller Europas Befrielse“ o. m. fl. Hver Nation satte sine
Sejre paa Noder. Slaget ved Austerlitz hørtes endog afbildet af
to forskjellige franske Komponister, Jadin og Gharpentier. Det be
rømteste af alle Slagmalerierne fra denne T id , B e e t h o v e n s
„Wellingtons Sejr eller Slaget ved Vittoria“ blev første Gang opført
paa Kapelmusikus Simonsens Koncert i det harmoniske Selskabs
Sal Nytaarsdag
1817
.
Musiken havde sine Historiemalere; den havde ogsaa sine
Landskabs- og Genremalere, der forsynede Koncertrepertoiref med
Billeder af Natur- og Folkeliv. F la y d n malede Jordskjælvet i sine
„De syv Ord paa Korset“, G r o s e malede Torden og Lynild. Med
B e e t h o v e n s Pastoralsymfoni indtraadte disse Naturmalerier i en
højere, mere poetisk Sfære. Vore danske Musikeres Forsøg i den
malende Instrumentalmusik gjaldt ret betegnende især det humo
ristiske Genrebillede. Dilettanten Assessor F a lb e gjorde Begyn
delsen. Hans musikalske Spøg „Natten“ (
1805
) var længe et at de
mest populære Orkesterstykker. Indholdet var:
1
. Nattens Rolighed.
2
. Vægter-Raab.
3
. Tappenstreg.
4
og
5
. Ivavalleri og Jæger-
Retraite. 6. Et Bal, som afbrydes ved
7
. En Ildebrand, hvorefter
Nattens Rolighed endes ved 8. Reveillen. „Natten“ fik i
1811
et
Pendant „Dagen“, et musikalsk Maleri for stort Orkester af L u d v .
Z in c k med følgende Program:
1
. Morgengryet.
2
. Dagens Sysler
begynde.
3
. Kirkemusik.
4
. Vagtparade.
5
. Kanefart. 6. Konceit,
Aria af FIr. G. Bruun.
7
. Bal. 8. Vuggevise. Men denne Skil
dring af Kjøbenhavn ved Dag gjorde ikke nær den Lykke, som
Falbes Nat. Ogsaa W e y s e ydede, som bekjendt, sin Tribut til
Smagen for realistisk Tonemaleri ved det lille fme og fornøjelige
Orkesterbillede, der indleder „Et Eventyr i Rosenborg Have“.