193 / 230
186
— Violinkoncerten -
som Soloinstrumenter, en Rem iniscens fra Kammermusikperioden.
En anden Ejendommelighed, som var en Arv fra Fortiden, er den
hyppige Forekomst af Dobbeltkoncerter. Man støder ogsaa paa
Tripelkoncerter, som f. Ex. den bekjendte Beethovenske for Piano
forte, Violin og V ioloncel, ja endog paa Koncerter for fire og fem
Instrumenter.
I det enkelte spores derimod kjendelig Tidernes
Omskiftelse.
Interessantest er det at følge V i o l i n k o n c e r t e n paa dens
Vandring gjennem Repertoiret og se, hvorledes her, ligesom i Solo
sangen, det virtuosmæssig brillante og behagelystne mere og mere
fortrænger den store klassiske Stil. Pariserskolens berømte Mestere,
V i o t t i , R o d e og K r e u t z e r , som S c h a ll og T i e m r o t h omtrent
ved Aaret
1800
indførte paa de hjemlige Virtuosers Repertoire,
afløses i Tyverne af M a u r e r , P e c h a t s c h e c k , M a y s e d e r og
andre Modekomponister, samtidig med at Koncertvariationerne og
Potpourrierne brede sig paa den egentlige Koncertforms Bekost
ning. W e x s c h a l l , der debuterede i
1812
som Tiemroths Elev
med en Koncert af Viotti, hjemfaldt hovedsagelig til den brillante
Genre, lige saa meget ifølge sit Talents Natur som paavirket af
Tidens Smag. Et fuldendt teknisk Mesterskab, der endnu den
Dag idag vilde have stillet ham blandt de fremragende Violin
spillere, navnlig „en beundringsværdig og lige saa imponerende
som sjælden Kunstfærdighed i Staccato baade i Op- og Nedstrøg“,
en skjøn Ton e, der^tillige var saa kraftfuld, „at den ligesom en
ægte Tenor i Korene trænger igjennem og høres ganske tydelig
selv i de stærkeste Tuttis“, dertil Smag, Kraft og Bravour i Fore
draget, alle disse Fortrin efterlode dog, i alt Fald i hans Ungdom,
hos de mere kræsne et Savn af Dybde eller „den indre Ild, som
egentlig kan siges at besjæle Tonerne“ *). Men hans glimrende
Virtuositet lagde et Straaleskær over alt, hvad der gav ham Lejlig
hed til at udfolde sit Spils bedste Egenskaber. F r ø h lic h debuterede
i
1824
med en Koncert af Spohr, og spillede derefter næsten ude
lukkende sine egne Kompositioner, dels Koncerter, dels Solonumere
i den lettere Genre. Som tidligere berørt, var det Professor L em , der
i
1809
for første Gang foredrog en Koncert af S p o h r . Men der
gik adskillige Aar efter den T id , inden denne Grundlægger af en
ny Stil i Violinspillet blev en jævnlig Gæst i vore Koncertsale.
') „Lit.-,
Kunst- og Theaterblad“ 27. Novbr. 1824. Wexschall var da 26 Aar
gammel.