Musikforeningens

— Strygekvartetten —

191

dediceret A. Romberg. Det følgende Aar kom Touren til en af

Fløjte-Kvintetterne med P. J e n s e n i Fløjtepartiet og atter en

P ianokvartet, sandsynligvis A dur-Kvartetten, spillet af N i c o la i

G er s on.

S t r y g e k v a r t e t t e n , som Kuhlau først naaede til i de sidste

Aar af sit Liv, udgjorde F r ø h l i c h s Debut. Kvartetspillet havde

allerede længe været dyrket i private Musiker- og Dilettantkredse;

navnlig var S c h a l l bekjendt som en ivrig og inspireret Kvartet

spiller af den gamle Skole. Ved sin Sommerbolig i Lyngby lod

han bygge et eget „Musikhus“, hvor Kvartetspillet dreves ret

con

amore.

Hans Foredrag af Haydns og Mozarts Kvartetter skal have

været noget aldeles mesterligt1). I G e o r g e G e rs o n fik Kvartet

spillet en ny fortrinlig Dyrker, ligesom F r ø h lic h , der meget ung

kom ind i Kapellet, snart blev en af de mest søgte Kvartetspillere.

For flere endnu levende ældre Musikere og Musikvenner knytter

der sig glade Ungdomsminder til Kammermusik-Foreningen „Arken“,

som holdt sine Møder i Knirsch’s Hotel, og hvor Frøhlich plejede

at spille

ste Violin. I Slutningen af Tyverne og i Begyndelsen

af Trediverne hørte ogsaa nuværende Professor P a u l li , især som

Bratschist, til de udvalgte Kvartetspilleres faste Stok.

W e x s c h a l l s Hjemkomst fra sin treaarige Studierejse i Tysk

land og Frankrig gav Stødet til, at Strygekvartetten blev dragen

ud af Privatsammenkomsternes Skjul og stillet frem paa de offentlige

Aftenunderholdningers Programmer. Det var ved en meget talrig

besøgt musikalsk Aftenunderholdning af Rosenkilde i det fhv. mu

sikalske Akademis Koncertsal den

. Febr.

1823

, at Wexschall

gjorde Begyndelsen, idet han sammen med G. F. Mohr, Bredal og

Søren Kuhlau spillede en Kvartet af P e c h a t s c h e k . Ved samme

Lejlighed foredrog Mohr i Forening med Frøhlich, Mohr jun., Bredal

og Kuhlau en Kvintet af R ie s . Wexschall optog en Maaneds Tid

efter paa Programmet til en musikalsk Soirée atter en Kvartet,

denne Gang af M ay s ed er. Skridtet var gjort, men karakteristisk

nok vedblev Strygekvartetten i sin første Offentligheds Periode at

*) Bournonville fortæller en morsom Anekdote om, hvorledes Schalls umusi

kalske Hustru og hendes om muligt endnu mere prosaiske Søster klagede

gudsjammerligt over den evige Musik: „Om de endda vilde spille noget

morsomt, enten af Du Puy eller af Claus selv; men det er aldrig andet

Dag ud og Dag ind end den forbandede Mozart!“