KøbenhavnsSporveje_1911-1936

17 / 148

formindskede den Kraft, der udkrævedes til at
fremføre Køretøjer, saaledes at man paa Skinner
med et Lokomotiv kunde trække en Række Vog­
ne — et Tog — og med et Par Heste en temmelig
stor Vogn. Den Tanke laa da nær, at man med
Skinner kunde tilvejebringe en jævn Kørebane i
de ujævne Gader. Skinnerne maatte blot forsæn­
kes, saa deres Overkant nogenlunde flugtede med
de toppede Brosten, og i Skinnerne maatte dan­
nes en Rille til at optage Hjulflangen, der sik­
rede, at Hjulene fulgte Skinnerne.
Den første Hestebane anlagdes 1832 mellem
New York og dens daværende Forstad Haarlem,
men fik iøvrigt en kort Levetid. Først 20 Aar
efter gentoges Forsøget — nu med Held — og
faa Aar senere fandtes Sporvogne og Sporveje,
d. v. s. Vogne til offentlig Personbefordring kø­
rende paa Spor i offentlig Vej eller Gade ikke
alene i Amerika men ogsaa i Europa, nemlig i
Frankrig (Paris, Rouen) og England (Liver­
pool, London, Limerick, Cork o. s. v .), og Kend­
skabet til det nye Befordringsmiddel spredtes
vidt gennem Artikler og Beskrivelser i Aviser og
tekniske Tidsskrifter, der ogsaa kom interesserede
i København for Øje. Det siges saaledes, at
Georg Carstensen — Tivolis Grundlægger — har
interesseret sig for de nye Vogne, som han maa-
ske har set i New York paa sin Amerikarejse.
Der ses dog ikke at have foreligget noget An­
dragende fra ham til Myndighederne om Spor­
vejskoncession —- han døde desuden i Januar
1857 — men hans Ven, Løjtnant C. F. Garde,
fremsendte allerede den 6. Februar 1857 sit før­
ste til Kongen stilede Andragende om Tilladelse
til Anlæg af en enkelt Sporvej fra Højbro gen­
nem Vimmelskaftet, Vesterbro og Frederiksberg
Allé til Smallegade med en Sidebane til Jern­
banen samt Eneret til paa Sporet at benytte for
dette konstruerede særlige Transportmidler, dels
for Personer indtil 120, dels for Kreaturer og
Varer. Andragendet forelagdes Borgerrepræsen­
tationen, som efter indhentet Erklæring fra Po­
litidirektøren samt Brolægnings- og Vejkommis­
sionen i Mødet den 20. April 1857 med 30
Stemmer mod 1 erklærede sig mod Andragendet.
Løjtnant Garde var imidlertid ikke den ene­
ste Ansøger om en Sporvejskoncession. Litte­
raten, Bladudgiver, Skoleholder, cand. theol.
Peter Larsen, født 1810 i København, havde i
1855 indsendt Ansøgning om Eneret paa An­
læggelse af Sporvej efter en af ham angiven
Konstruktion samt paa Anvendelse af et af ham
angivet Apparat til at holde Vognene paa Spo­
ret. Princippet for Opfindelsen bestod i, at der
i Vejbanen anbragtes flade Jernskinner —- Løbe-
skinner — hvorpaa almindelige Vognhjul kunde
løbe. Midt imellem Løbeskinnerne anbragtes en
tredie Skinne — Styreskinnen — forsynet med
en Rille, og en paa Hjulakslen anbragt Stang
bar et lille Styrehjul, som ved at trykkes ned
i Styreskinnens Rille skulde tvinge Vognhjulene
til at følge Løbeskinnerne. Ved at hæve Styre­
hjulet blev Køretøjet uafhængigt af Skinnerne
og kunde da fortsætte sin Vej som almindeligt
Køretøj. Cand. theol. Larsen opnaaede den 8.
Februar 1856 en Eneretsbevilling (Patent) til
Udnyttelse af Konstruktionen, og Aaret efter
den 17. Februar 1857 indsendte han et til Kon­
gen stilet Andragende om Ret til Anlæg og 10
Aars Koncession paa Drift af en Sporvej fra
Vesterport til Frederiksberg efter hans Konstruk­
tion. Sagen sendtes Magistraten til Erklæring,
behandledes i Borgerrepræsentationen og afgjor­
des den 29. September 1858 med, at Kommu­
nalbestyrelsen anbefalede 10 Aars Koncession
med Forpligtelse til, at Anlægget skulde være
taget i Brug inden Forløbet af 2 Aar. Den 22.
November 1859 ^ cand. theol. Larsen derefter
ved kongelig Bevilling en tiaarig Tilladelse til
Anlæg af en Sporvej efter det af ham angivne
Princip, en Tilladelse, som det dog aldrig lyk­
kedes ham at udnytte, og det turde være tvivl­
somt, om Opfindelsen bragt ud i Livet havde
vist sig at være praktisk. Det eneste, Larsen op­
naaede, var saaledes at blive den første Bevil­
lingshaver for Sporvejsdrift i Danmark.
Løjtnant Garde tabte ikke Modet ved sit før­
ste Uheld, men blev ved med at indsende An­
dragender. I 1857 indsendte han saaledes yder­
ligere 4, dog stadig uden Held. Herefter pau­
2 1 7