Olde- eller Bedsteforældres Omnibusser saa ud
•— Køretøjernes Navne var utvivlsomt det mest
pragtfulde.
Heller ikke Omnibusserne kunde i Længden
slaa til. Folketallet steg, Baggaarde udfyldtes
med Baghuse, Kældere og Kviste toges i Brug
til Beboelse, men alligevel var Knapheden paa
Boliger saa stor, at der i mange Gader boede
over 27 Beboere paa 100 □ Alen Grundareal
(68 Mennesker paa 100 m2), og dog laa lige
uden for Voldene et bredt, saa godt som ube
bygget Bælte, der strakte sig til 1000 Alen hin
sides Falkoner Allé og Jagtvej, men her maatte
ikke opføres grundmurede Bygninger, thi Køben
havn var en Fæstning, og i Kanonskuds Afstand
fra Voldene maatte kun findes lav Bebyggelse
af saa let Karakter, at den med kort Varsel
kunde tilintetgøres, saa en Fjende ikke her kunde
finde Dækning. Men ved Loven af 6. Januar
1852 om »Fastsættelse af en Demarkationslinie
udenom Kjøbenhavns Befæstningsværker« æn
dredes Bestemmelserne saaledes, at Demarka
tionslinien blev rykket ind mod Byen, idet Ter
rænet uden for Søerne og uden for en Linie fra
Sortedamssøens østlige Hjørne ad Citadelsvej til
Sundet samt uden for en Linie fra Set. Jørgens
Sø’s sydvestlige Hjørne til Kalvebodstrand — et
Areal paa ca. 10 Kvadratkilometer — blev fri
givet til almindelig Bebyggelse. Imellem den
nye indrykkede Demarkationslinie og Volden
blev de gamle Demarkationsservitutter bestaa-
ende, hvilket synes uforstaaeligt, da »Fæstnin
gens« militære Værdi jo sikkert var blevet Nul.
Men Fæstningen blev opretholdt endnu nogle
Aar. I 1856 nedreves dog Nørre Port, Vester
Port og Amager Port faldt i 1857 og Øster Port
i 1858, men først i 1872 begyndte Voldenes
Sløjfning.
Loven af 1852 gav Plads for »Broernes« Be
byggelse, og denne fandt Sted med forbavsende
Hast. De gamle Lystgaarde derude, Ravnsborg,
Blaagaard, Solitude, Forhaabningsholm, hvis
Navne nu mindes ved Gadenavne, jævnedes
med Jorden, lige saavel som »Blegmændenes«
og »Markmændenes« Smaahytter, og Nørre- og
Vesterbros triste, for snævre og mørke Gader op
stod, Østerbro kom først senere med i Spekula
tionen, og Bebyggelsen fik derfor her et noget
andet Præg.
Demarkationsliniens Ændring fulgtes af en
voldsom Tilvækst af Folketallet, thi nu var der
blevet Plads i København. Den aarlige Tilvækst
i Procent havde i
H eraf Fødsels- Indvandrings-
overskud
overskud
1801— 1834 været 0,50
0,26
0,24
1834— 1840
0,22
0,28 -d-0,06
1840— 1845
°>97
0,25
0,72
1845— 1850
o,45
0,07
CO
CO
cT
1850— 1855
2,06
0,32
L74
og blev i
1855— 1860
L56
0,89
0,67
1860— 1870
L57
0,74
0,83
1870— 1880
2,62
0,83
L79
1880— 1885
3,58
L38
2,20
Der skete aabenbart noget i København, Byen
var ved at udvikle sig fra Hovedstad til Storstad,
den krævede og fik mere Plads, men herved blev
Afstandene inden for Byens Omraade større og
Trangen til praktiske Befordringsmidler stærkere,
hvorfor det var af Betydning at finde et billigt
og tilfredsstillende Massebefordringsmiddel.
Problemet var ikke specielt københavnsk. Dro
sker og Omnibusser fandtes her saavel som i de
fleste større Byer, men overalt var Gadebrolæg
ningen i en beklagelig Tilstand. Vognene skump
lede og larmede — Gadestøjen maa den Gang
have været værre end nu — og den hullede Bro
lægning gjorde det vanskeligt at trække svære
Læs, saaledes at tospændige Omnibusser kun
kunde medføre forholdsvis faa Passagerer, me
dens firspændige var dyre i Brug og ubekvemme
at styre i snævre Gader.
Imidlertid var Jernbanernes Æra indledet med
Aabningen af Stockton—Darlington Banen i
1825, og man var herved blevet opmærksom paa,
dels at man ved at sætte en Flange ( fremstaaende
Kant) paa Hjulene kunde tvinge dem til at følge
et Spor, dels at den jævne Løbebane, som Skin
nens Overflade dannede for Hjulet, i høj Grad
1 6