Previous Page  18 / 148 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 18 / 148 Next Page
Page Background

serede han et Par Aar, men den 27. Februar

1860 sendte han i Tilslutning til de fem tidligere

et nyt, meget omfangsrigt Andragende ind,

denne Gang gaaende ud paa »Tilladelse til at

lægge en Hestebane med

enkelt

Spor og samme

Sporvidde som Kjøbenhavn—Korsørbanen, fra

dennes

Station ved Kj øb enhavn

deels til

Frede­

riksberg,

deels ad Philosophgangen, Stormgade

langs Thorvaldsens Musæum, Højbro, Gammel­

strand, :/: alternativt Slotspladsen og Holmens

Bro :/: Holmens Kanal, Kongens Nytorv, Bred­

gade, Toldbodvejen til

To l dboden

samt Espla­

naden, langs Strandvejen til

Taar bæk,

med Ene­

ret til paa Sporet at benytte særegne for dette

construerede Befordringsmidler med Forrang paa

Sporet for disse.« Løjtnant Garde havde altsaa

set, at Vimmelskaftet ikke egnede sig for Spor­

vogn, havde fundet Vejen om ad Slotsholmen

og samtidig faaet Øje for, at Østerbro trængte

til Sporvejsforbindelse, ja at denne Trang i Vir­

keligheden naaede ad Strandvejen helt ud til

Taarbæk.

De Aar, der var gaaet siden første Andragen­

des Indsendelse, havde Garde benyttet til at

sætte sig nærmere ind i Sporvej dsdrift, og ifølge

hans Andragende er det Køretøj, han vilde be­

nytte, ikke en egentlig Sporvogn, men en Vogn

af samme Slags, som man brugte i Paris, d. v. s.

en Vogn, som var opfundet af

Louba t,

og som

baade kunde bevæge sig paa Skinner og almin­

delig Landevej, hvilket var opnaaet ved, at For­

hjulene ikke som paa almindelige Skinnekøre­

tøjer havde en fast Flange, men derimod en

Ringflange, som kunde bevæge sig i en Fals i

Hjulkransen, og som ved fjedrende radielt stil­

lede Kautsjuklegemer trykkedes ned i Sporrillen,

naar der kørtes paa Skinner, og op i Hjulkran­

sen, naar der kørtes paa almindelig Landevej.

Denne Gang var Stemningen gunstig for Gar­

des Projekt i alle Instanser, og der var mange,

thi foruden Kommunalbestyrelsens Erklæring

indhentedes Erklæringer fra Krigsministeriet, der

»hørte« flere militære Afdelinger, og fra Køben­

havns Amt, men dette var dog ikke nok, der var

endnu een Vanskelighed tilstede — og det ikke

den ringeste — Lovgivningen kendte ikke Be­

grebet Sporvogne. Indenrigsministeriet »havde

intet at erindre imod og vilde ikke have taget i

Betænkning at meddele Tilladelsen, saafremt

man i den gældende Lovgivnings Bestemmelser

havde troet at finde Bemyndigelse til dertil at

knytte en Eneret.« Et Lovforslag til vor /

ørste

Sporvejslov

blev derfor forelagt Rigsdagen, god­

kendt af denne og udstedt den 23. Januar 1862

som Lov, med Bemyndigelse for Ministeriet til

»at meddele Koncession til Anlæg af Sporveje

til Benyttelse ved Hestekraft.«

Hermed var der fri Bane for Løjtnant Gardes

Koncession. Cand. theol. Larsen havde ikke over­

holdt Kravet om, at hans Sporvej skulde være

udført i Praksis senest 2 Aar efter Tilladelsens

Udstedelse. Andragender fra ham om Forlæn­

gelse af Fristen var blevet afslaaet, og dermed

var han ude af Sporvejssagaen. Under 11. Marts

1862 udstedtes derefter tvende Koncessioner for

Løjtnant i Infanteriet C. F. Garde, nemlig en

til Anlæg og Benyttelse af en Sporvej fra St.

Annæ Plads til Frederiksberg, og en Koncession

til et Sporvejsanlæg fra St. Annæ Plads over

Østerbro til Taarbæk.

Sporvejsplanen skulde nu bringes ud i Livet,

og hertil udkrævedes to Ting, nemlig Penge og

fornøden teknisk Indsigt. I denne Hensigt havde

Garde søgt Forbindelse med den i Hamburg bo­

satte Civil- og Marineingeniør

A. F. Møller,

til

hvem han under 24. Marts 1862 med Indenrigs­

ministeriets Godkendelse havde overdraget alle

sine Rettigheder, dog under Forudsætning af at

denne inden et halvt Aars Forløb opfyldte visse

nærmere fastsatte Betingelser. Møller tog straks

fat paa Værket, og i Juni Maaned samme Aar

udgav han en paa tysk affattet Afhandling, hvori

han dels gav en Beskrivelse af de i forskellige

Byer i England, Frankrig og De forenede Stater i

Amerika etablerede Sporvejslinier, dels meddelte,

at det var hans Agt at indføre lignende »i det

europæiske Continents vigtigste Hovedstæder«.

Af væsentlig Interesse er det ogsaa, at han i sin

Afhandling udtrykkelig gør opmærksom paa, at

en Vogn efter Loubats System —: altsaa det af

1 8