30 / 148
F ugleperspektiv af U dstillingen 1888
Revolutionen inden for Sporvejsdriften kom
først med
Elektrificeringen,
der i Aaret 1897
foretoges af en enkelt Linie, Nørrebro-Linien, og
i Aarene omkring Aarhundredskiftet gennemfør
tes for saa godt som alle Linier.
Efter at Indenrigsminister Ingerslev i Rigs
dagssamlingen 1893/94 havde fremsat det første
Forslag til nye Bestemmelser for vor Sporvejs
ordning, udstedtes
den nye
og stadig gældende
Sporvejslov
som »Lov Nr. 96 af 10. April 1895
om Eneret til Anlæg og Drift af Sporveje i of
fentlige Gader og Veje«.
Det er herefter Ministeren for offentlige Ar
bejder, der meddeler Eneretsbevillingerne, men
forinden kræves altid vedkommende Kommunes
Samtykke. Som Drivkraft nævnes Trækdyr og
enhver Art af Maskinkraft. Eneretsbevilling kan
gives til Enkeltperson, et Selskab eller en Kom
mune, og paagældende Kommune har, naar et
privat Sporvejsanlæg er 20 Aar gammelt, Ret til
paa visse Betingelser efter Taksation at overtage
Anlægget. Ogsaa de Anlæg, der ifølge særlig
Bestemmelse efter Koncessionens Udløb tilfalder
Staten, kan Kommunen mod Ydelse af et vist
Vederlag kræve overtaget.
Efter en fra »Fællesudvalget til Overvejelse
af forskellige Spørgsmaal vedrørende Sporvejs
driften i Kjøbenhavn« afgiven Betænkning af
15. Maj 1896, fremsatte Magistraten i Septem
ber s. A. et udførligt Forslag angaaende Driften
af Nørrebros Sporvejslinie, hvor Kommunen i
Henhold til Sporvejslovens § 4 ønskede at ind
træde i Statens Overtagelsesret mod Indbetaling
i Finanshovedkassen af 10 % af Selskabets Ak
tiekapital eller 31.400 Kr., idet det skønnedes
»nødvendigt at undersøge, om der ikke er Grund
til at søge indført en anden Trækkraft enten
straks eller efter en kortere Tids Forløb for der
ved at opnaa dels en billigere Drift, dels forskel
lige Bekvemmeligheder for de Mennesker, som
kjøre i Sporvognene.«1
1 Spørgsm aalet om E lek trificering og C entralisation .satte Sindene
i Bevæ gelse; m edens den alm indelige B efolkning v ar stem t d er
for, ud taltes m undtlig og i P jecer stæ rk Skepsis fra flere af de
private Sporvejsselskaber, som derved saa deres fortsatte rolige
E ksistens tru et, ligesom »F oreningen af jydske L an db ofo ren in
ger« tilsk rev K øbenhavns K om m unalbestyrelse m ed P aapegen
af den ved A fskaffelse af H estesporvejsdriften indtræ dende
Fo rringelse af Indtæ gtsk ilden: A fsæ tningen af H este.
3 0