31 / 148
Fig. 32. A kkum ulatorvogne u n d e r O pladning paa K gs. N ytorv (S lutnin g af 1890erne)
Efter Borgmester G. K. Øllgaards Forelæggelse
af Sagen bestemte man sig til at akceptere et fra
Berlinerfirmaet Siemens & Halske i Forbindelse
med Burmeister & Wain afgivet Tilbud om
Etablering af Akkumulatordrift for Nørrebro-
Linien. Efter Kommunens Afslutning af Overens
komst med disse Firmaer og Erhvervelse af Ene
retsbevilling var Grundlaget i Orden for den
nye
»Nørrebros elektriske Sporvej«,
og saa snart
Entreprenørerne havde det fornødne Materiel i
færdig og approberet Stand, kunde det betyd
ningsfulde Systemskifte finde Sted.
Torsdag den 4. Marts 1897 tog herefter elek
trisk Sporvognskørsel i København sin Begyn
delse, først med to af de fra Tyskland ankomne
mørkerøde Akkumulatorvogne i Forbindelse med
Hestekørsel, men fra 1. Maj med fuld elektrisk
Drift (Fig. 32 ).1 Der var stor Glæde hos Kø
benhavnerne over »den nye Fremtoning, der
1 I B egyndelsen v a r der efter Politiets P aab u d u n d er de nye
V ogne an b rag t en u n d e r F arten stedse ringende Klokke, der
dog sn a rt kom til a t irrite re baade P ersonale og Publikum , og
da A pp araterne efterhaan den blev slidt og derm ed K langen sva
gere og svagere, b o rtfaldt denne F o ranstaltn ing af sig selv.
kaldes den elektriske Sporvogn«, og Passagererne
strømmede til. Vognenes Motorer var temmelig
svage (8 kW), og da de idelige Igangsætninger
efter Standsning paa Anfordring brugte for me
gen Strøm, indførtes fra 3 1. Marts 1900 særlige
Stoppesteder, der efterhaanden anvendtes ved
alle de elektriske Linieanlæg.
Glæden over de nye Sporvogne skulde dog
ikke vedvare, da Akkumulatorerne under Op
ladning og Brug udbredte en mindre behagelig
Syrelugt (Fig. 33), som forgæves søgtes fjernet,
men efterhaanden medførte Protester og Adres
ser, der i Sommeren 1901 førte til Borgerrepræ
sentationens Vedtagelse af, at Luftledningssyste
met skulde indføres paa Nørrebro-Linien.
Forslag om den almindelige Elektrificering af
de københavnske Sporveje blev fremsat i Efter-
aaret 1897 af et Konsortium — Privatbank
direktørerne A. Heide og J. Larsen samt In
geniør Fr. Johannsen — som Led i en Plan for
en samlet Sporvejsordning, hvorefter Køben
havns Kommune skulde erhverve Koncession i
31