36 / 148
det nystiftede
»Frederiksberg Sporvejs- og
Elektricitets A IS «
om Forpagtning af Driften i
40 Aar fra 1. Januar 1898 at regne. Udviklin
gen formedes herefter ligesom i København med
Enhedstakst og Elektrificering, saaledes at Heste
nes Domæne fra Aarhundredskiftet var ind
skrænket til Omnibuskørslen mellem Raadhus-
pladsen og Kgs. Nytorv.
Paa foranstaaende Oversigt I II er for de tre
private Foretagender, der i Sammenslutningens
og Elektrificeringens Tidsperiode besørgede Spor
vejs- og Omnibusdriften i Datidens Storkøben
havn, anført Selskabernes Navne og ledende
Mænd, Kapital, Kørselsindtægter og Aarsud-
bytte, de i Perioden udførte Anlæg af nye Linier
m. v.
Sammen med de nye Driftsformer var ogsaa
fulgt en Udvikling af
Sporvejspersonalets
Stil
ling, og den under 4/5. Januar 1897 stiftede
Sammenslutning »Sporvejs- og Omnibusfunktio
nærernes Organisation« fik gennem Aarene stor
Betydning for Personalets Anliggender.
Ved Fornyelsen af det i
1906
udlobende Løn
nings- og Arbejdsregulativ kom det til en alvorlig
Arbejdskonflikt, og i fem ublide Vinterdage
fra
2/6.
Januar
1907
lammedes Trafiken i Ko
benhavn og Frederiksberg af Sporvejsstrejke.
Ved Arbejdets Genoptagelse blev Lønnen for
fast kørende Personale
1100— 1500
Kr. og for
ikke-korende
1100— 1400
Kr. med en Arbejds
tid for første Gruppe paa 55—
58
Timer og for
sidste Gruppe paa
60
Timer ugentlig. Under al
mindelig Sygdom skulde betales 1
Maaned
fuld, derpaa 1
Maaned halv Løn, medens der
skulde betales fuld Løn under Tilskadekomst.
Opsigelsesfristen skulde almindeligvis være en
Maaned og Ferien paa 6 Dage.
løvrigt forløb Aarene under den nye Drift
efter de første Tiders Vanskeligheder og Ufuld
kommenheder paa en økonomisk ret tilfredsstil
lende og rolig Maade; den ved Sporvejskontrak
ten af 1898 for de nærmeste Aar sikrede Udvik
ling af Sporvejsdriften i vor By virkede paa rette
Vis til Trafikens Vækst.
36