KøbenhavnsSporveje

delsen den samlede Afstaaelsessum blive ca.

1 6.660.000 Kr., hvorefter Sporvejsaktionærerne

vilde kunne paaregne 80 å 85 % af deres Ak

tiers Paalydende. Ingen af Sagens Parter var

imidlertid tilfreds med dette Resultat, og Magi

straten lod gennem den udmeldende Rets 2det

Vidnekammer foranstalte en nærmere Prøvelse

efter udforlig Specifikation for Hovedgruppernes

Vedkommende, hvorefter Taksationskommissio

nens Medlemmer atter traadte sammen og den

14. December 191 4 afgav supplerende

nye K e n 

delser.

Da der ved Vidnekamret ikke kunde finde

nogen Realitetsafgørelse Sted, og Parternes An

skuelser med Hensyn til Værdien af Sporvejs

effekterne stadig var stærkt divergerende (18

overfor 13/2 Million Kr.), anlagde »A/S De

kjøbenhavnske Sporveje i Likvidation« Sag mod

Kommunen til Betaling af 18 Mill. Kr. Den 21.

Februar 1 916 faldt

Hof- og Stadsretsdommen,

hvorved Sagen endelig afgjordes; Overtagelses

summen fastsattes til Kr. 15.269.464,69, idet

Sagens Omkostninger efter Omstændighederne

vilde kunne hæves. Ved Dommens Afsigelse

havde Kommunen å Conto erlagt 12.700.000

Kr., saaledes at der altsaa var at betale et Rest

beløb paa godt

2/2

Mill. Kr.

Til særlig Behandling udgik en Sag angaaende

Spørgsmaalet om, hvem der efter Sporvejenes

Overgang til Kommunen skulde udrede de lø

bende

Pensioner

til tidligere Funktionærer og

Funktionærenker. Det drejede sig om ca. 100

Pensionister og et samlet Pensionsbeløb paa ca.

80.000 Kr. aarlig, som det efter Magistratens

Paastand — baade under Hensyn til Forholdets

Natur og Bestemmelserne i Sporvejsoverenskom

stens § 17 in fine og § 33 om den samlede Magi

strats Afgørelsesret — vedblivende maatte være

Selskabets Sag at udrede, medens der fra dettes

Side hævdedes, at dets Forpligtelser kun gjaldt,

saalænge det var Driftsherre, og ogsaa paa dette

Punkt maatte være bragt til Ophør, saa snart

Kommunen havde overtaget Sporvejene. Ret

tens Afgørelse blev en Sejr for Kommunens

Standpunkt; Landsover- samt Hof- og Stadsret

tens Dom af 20. Januar 1 91 3 kendte »A/S De

kjøbenhavnske Sporveje i Likvidation« pligtigt

til ogsaa efter 1. August 1 91 1 at afholde de paa

gældende Pensionsudgifter, og efter Appel stad-

fæstedes Dommen ved

Højesteretsdom

af 16.

Oktober 1914, idet Processens Omkostninger

blev at betale af Sporvejsselskabet i Likvidation.

Ifølge Kommunalbestyrelsens Vedtagelse af

19. Juni 1 91 1 skulde Driften af Sporvejene fore

løbig til det kommunale Finansaars Udløb fore-

gaa »efter de samme Principer og under samme

Vilkaar, som har været gældende under Aktie

selskabets Styrelse med de Ændringer, der føl

ger af, at Sporvejene fremtidig bliver en selv

stændig kommunal Institution«, ligesom

A dm i

nistrationen

i alt væsentligt skulde bibeholdes

med den Undtagelse, at Ledelsen fremtidig vare

toges af kun een Direktør. Den designerede Spor

vejsdirektør,

K a i Nørregaard,

overgik til Kom

munen sammen med hele Selskabets ca. 2000

Mand store

Personale,

om hvis Placering inden

for de kommunale Rammer der med Assistance

af Direktoratet for Stadens Bogholderi og Re

vision var udarbejdet Detailbestemmelser i et

»Forslag A« for det fast ansatte, 138 Personer

omfattende overordnede Personale, og i et

»Forslag B« for det fast ansatte, 1456 Per

soner omfattende underordnede Personale. Ho

vedprincippet ved Ordningen var, at Tjeneste

tid under Selskabet skulde regnes anciennitets

givende som kommunal, og at ingen maatte lide

Tab med Hensyn til Løn og Pension. I Virke

ligheden betød Overgangen til Kommunen for

Størsteparten af Personalet en Lønforbedring,

der saaledes for det 1378 Mand omfattende kø

rende (og dermed ligestillede) Personale, ved

Placering i 3. budgetmæssige Lønklasse, udgjorde

et Tilæg paa ialt ca. 300.000 Kr. aarlig.

For den 3die Gruppe, det løst ansatte Perso

nale paa ca. 400 Personer, blev der, efter at

Overenskomster vedrørende Løn- og Arbejdsfor

hold var sluttet med de paagældende Arbejder

organisationer i Juli 1912, truffet en nærmere

Ordning ved »Bestemmelser angaaende Modifi

kation af Kommunens almindelige Regler om

Løn under Sygdom, Pension m. v .« ; Principet

var her tilsvarende, idet »Modifikation« i første

Række betød, at Arbejdstid under Selskabet

skulde regnes lige med kommunal Arbejdstid.