

Fig. 33. In te riø r fra en »Syrevogn« (»B læ k sp ru tten « 1900)
40 Aar paa Byens nuværende og kommende
Sporvejslinier og derefter bortforpagte hele Drif
ten til et nyt af Konsortiet stiftet Selskab. Der
ved vilde det blive muligt at gennemføre de for
nødne Reformer, herunder Hestedriftens totale
Afløsning af elektrisk Drivkraft og de uensartede
Taksters Samling i en billig Enhedstakst.
Efter Forelæggelse for et i Anledning af Spor
vejssammenslutningen nedsat Fællesudvalg (For
mand Borgmester Borup) akcepteredes Konsor
tiets Tilbud. Den 22/23. J u^ ^ 9 8 afsluttedes
Kontrakt mellem Københavns Kommune og det
under 22. April s. A. dannede
AfS »De kjøben-
havnske Sporveje«,
og den g. August s. A. med
delte Indenrigsministeriet Kommunen den for
nødne Eneretsbevilling for et Tidsrum af 40 Aar
fra 1. August at regne. Tilkomne Udvidelser af
Eneretsbevillingen er herefter af Ministeriet givet
som Tillægskoncessioner med samme Udløbs
termin.
Den nævnte Kontrakt blev Grundloven for
den københavnske Sporvejsdrift i den kommende
13-aarige Periode 18 98 /19 11, idet dens 35 Pa
ragraffer indeholdt de detaillerede Bestemmelser
med Hensyn til Anlæg af Linier, Vedligeholdelse
af Anlæg og Sporareal, Mekanisering af Drif
ten, Gennemførelse af Køreplaner og Takst efter
Magistratens Approbation, Aftagen af Strøm
forbrug fra Kommunens Elektricitetsværker til
en fast Pris (15 Øre pr. kWh) og Indbetaling
til Kommunen af en fast aarlig Afgift (Minimum
150.000 Kr., men iøvrigt beregnet efter Brutto-
kørselsindtægten pr. Togkilometer).
Fra 1. Januar 1899 indførtes herefter 10 Øres
Enhedstakst
i Forbindelse med Ret til Omstig
ning. Den nye Maksimumstakst for en Tur in
den for Sporvejsnettet betød for Publikum en
væsentlig Fordel, idet de længere Linier tid
ligere havde været opdelt i Zonestrækninger, og
Omstigningssystemet kom med Nettets gradvise
Forøgelse en stor Del af Passagererne til gode.
Kardinalpunktet for den nye Ordning var dog
den almindelige
Elektrificering
af Sporvejsdrif
ten og Tilrettelægning af Linieføringen, hvortil
de grundlæggende Arbejder blev udført af »A/S
De kjøbenhavnske Sporvejes Anlægsadministra
tion« under Ledelse af Ingeniør Fr. Johannsen,
der anbefalede Systemet med overjordiske Led
ninger som det for vor By mest formaalstjenligc.
En varm Fortaler herfor var ogsaa Fabrikejer
G. A. Hagemann, der allerede i Borgerrepræsen
tationens Møde den 1. Juni 1896 havde udtalt:
»Der er ingen Ulykke i at have Luftledninger;
man vænner sig hurtigt til Synet deraf, og der
er ogsaa noget smukt i den Tanke, at fra den
lille Traad, man ser i Luften, føres der en ma
gisk Kraft ned til Vognen.«
Efter en Række forskellige Faser, hvor snart
overjordisk og snart underjordisk Tilledning
(med Centerkanal), snart Akkumulatorer og
snart kombineret Drift havde Autoriteters og
Sagkyndiges Sympati, sejrede efter Sporvejsud
valgets Betænkning af 3 1. Marts 1900
Luftled
ningssystemet,
og Torsdag den 1. August 1901
Fig. 34. E lek trisk Farim agsgade-Sporvogn efter L uftlednings
system ets Indførelse (1901)
32