94 / 405
TREDJE AFSNIT: I 8 1 2— 1 842
8
l
være sket, dersom Forhandlingerne skulde være førte med de danske Kom
missarier ’).
Hvad særlig Enkekassen2) angik, fastsloges der kun i al Almindelighed, at
dens Fond skulde deles forholdsmæssigen efter nærmere Overenskomst mellem
de gjensidige Kommissarier, og Opgjørelsen være afsluttet senest et halvt Aar
efter Udvexlingen af Konventionens Ratifikationer.
Til at foretage den i nævnte Konvention paabudte nærmere Opgjørelse
valgtes de samme fire Kommissarier, som havde forberedt Konventionen. Blandt
de Punkter, der voldte mest Vanskelighed, var Ordningen af Enkekassens
Deling.
Her vedtog Kommissarierne i Principet den af Direktionen i Aaret
1815 proponerede Plan med den Tilføjelse, at der af Norges Andel i Kassens
Fond beregnedes Renter fra i Januar 1814, mod Likvidation af de Pensioner,
der siden Rigernes Adskillelse vare udbetalte i Danmark til Enker, der opholdt
sig i Norge.
Derhos forpligtede begge Parter sig til snarest muligt at for
skaffe de manglende Oplysninger om det virkelige Antal af bestaaende Ægte
skaber, forinden hvilket en endelig Opgjørelse ej kunde finde Sted.
Da imidlertid disse Oplysninger fra Norges Side ganske udebleve, medens
næsten alt for Danmarks Vedkommende indløb i rette Tid, fremkom H
olst
med et Forslag om, at der, — for at Opgjørelsen i sin Helhed kunde være til
endebragt inden Udløbet af den fastsatte Frist af 6 Maaneder — , skulde ske en
foreløbig Deling af Enkekassens beholdne Formue den 31 December 1813 efter For
holdet af de Pensioner, som hvilede paa samme til Enker, der opholdt sig resp.
i Danmark og Norge. Den endelige Deling kunde da ske, naar man efter et
præklusivt Proklama havde de fornødne bestemte Data at foretage den efter.
Skjønt Enkekasse-Direktionen i sin Indstilling til Kongen al 17 Februar
1820 fraraadede en saadan Ordning, var det dog for Danmark under de for-
haandenværende Omstændigheder næppe tilraadeligt at stille Sagen paa
Spidsen for dette enkelte Punkts Vedkommende, hvorfor det ved kgl. Resolu
tion af 18 s. M. blev paalagt Direktionen at modtage H
o l s t
’
s
Forslag, dog kun
0
Holst a. V. p. 99.
Sverig-Norges Andel i Statsgjælden reduceredes fra de oprindelig
forlangte 6 M illioner Rdl. til 3 M ill., og Norge erholdt Krav paa Deling af forskjellige Fonds, der
tildels uden Hjemmel erklæredes for fælles.
2)
Paa dennes D eling holdt den norske Regjering bestemt.
I hemmelig Postille til den norske
Regjerings Indstilling af 20 November 1818 hedder det: »
Vilde man antage, at denne Casse skulde
uden Deehng forblive i Danmark, imod at Cassen vedbliver at tilsvare alle de forsikhede Pensionel,
saa, da det er at forudsee, at istedetfor hidtil Nordmcend interesserede tilligemed Danske i denne
Casse, herefter med faa Undtagelser, ingen Nordmcend deri vil gjøre Indskud, er det klait, at naar
Danmark beholdt Capitulen, var denne exclusive givet de Danske Undersaattei, som eie ellei blive
Interessenter. Scerskildt Deeling . . . maatte følgelig vcere reserveret
.«
Holst a. V.