97 / 405
tages at stige endnu en Række a f Aa r: saa er det neppe nogen Tvivl underkastet,
at jo Delingen snarere har været til Fordeel end til Skade fo r den danske A f
deling').«
Direktionen ansaa det af den Grund ikke nødvendigt at foranstalte en
ny fuldstændig Opgjørelse af Kassens Status.
Men i de derpaa følgende Aar
indtraf den landøkonomiske Krise, der i langt højere Grad end Krisen i 1813
og Norges Deling berørte Enkekassen.
Denne havde nemlig i sin Tid ud-
laant store Summer, c. 3 Millioner, i mindre Ejendomme, der under ugunstige
Forhold ikke kunde afgive tilstrækkelig Sikkerhed; dette skyldtes væsentlig
Statsminister
R
e v e n t l o w
,
der tillige var Direktør i Enkekassen, og det
var sket for at fremme Udskiftningen, som Regjeringen nærede varm Inter
esse for.
I Begyndelsen af Tyverne sank Priserne paa Landprodukter; Land
mændene kunde ikke betale Renter og Skatter, og en stor Mængde Ejendomme
maatte realiseres til meget Tab for Prioritetshaverne.
Det herved foranledi
gede Tab for Enkekassen udgjorde allerede i 1823 c. 66000 Rbd.
Under disse Omstændigheder fremkom
M
e y e r
med en af ham i lang
Tid overvejet Plan om, at man burde faa Fundatsen forandret derhen, at In
teressenterne ikke betalte Kapitalindskud, men at Pensionens Værdi tilveje
bragtes ved Kontributionsfoden o : ved et aarligt Bidrag saalænge Ægte
skabet bestod.
Herved opnaaedes, at Kassen ikke opsamlede saa store Kapitaler, hvis
Frugtbargjørelse kunde volde store Tab, og som krævede meget til Admini
stration. Desuden havde Kapitalfoden, da de fleste Indskud betaltes termins
vis, den Ulempe, at en Mand, der ved Konens Død endnu skyldte en Del af
sit Indskud, maatte blive ved at betale, skjønt Hensigten med den forsikrede
Forsørgelse var bortfaldet.
At man oprindelig havde valgt Kapitalindskud, mente Meyer, skyldtes
dels, at Kontributionsfoden da ansaas for mindre sikker, dels at de fleste Em-
bedsmænd, hvis økonomiske Stilling dengang i det hele var noget bedre end
nu, ønskede snarest muligt at afgjøre denne Gjæld, samtidig med, at Regje-
•) N u, da Tarifernes Urigtighed i Enkekassen er konstateret, maa det ganske vist siges, at
Danmark vandt anseligt ved Delingen.
Efter den virkelig stedfundne Dødelighed vilde nemlig
Værdien af de Forpligtelser, N orge overtog, beløbe sig til c i 304 000 R bd., der forrentet til
11 Juni 1820 udgjorde 1 6 86 800 Rbd.; da man kun betalte 1 251927 Rbd., vandt Danmark saa-
ledes en Sum af 4 34 900 Rbd., se Jiirgensen a. V.
Men det var først længe efter Delingen, nemlig
i Aaret 1840, at hin Urigtighed kom for Dagen.
3
^
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1 842