LivsforsikringsAnstaltensFestskrift

ringen troede, tii Agerdyrkningens Fremme, at kunne gjøre Brug af de samlede

Kapitaler.

Da det imidlertid var muligt at beregne Præmierne med fuld Sikkerhed

for Kassen, naar denne Betalingsmaade blev obligatorisk for alle, og man der

ved ikke blev nødt til at opsamle saa betydelige Kapitaler, hvorved der kunde

befrygtes store Tab, der i sidste Instans vilde gaa ud over den kgl. Garanti,

foresloges det derfor at gjøre en Forestilling om, at en saadan Forandring

maatte indføres fra 1825, da Kassen havde bestaaet i 50 Aar.

Dette Forslag ses imidlertid ikke at være blevet fremmet, men har

utvivlsomt været medvirkende til, at man nogen Tid efter paabegyndte en Op-

gjørelse, saa meget mere, som Tabene paa Kassens Landprioriteter i de føl

gende Aar voxede i en uhyggelig Grad; i Aarene 1824 og 1825 tabtes saaledes

c. 173000 Rbd. Sølv.

I Direktionens Indstilling desangaaende af 22 November 1830 udtaltes

det, at trods de lidte Tab paa Landejendomme, ialt 269000 Rbd. Sølv, ansaas

det ufornødent, nu for Tiden at andrage om det i

1813 lovede Tilskud af

Kongens Kasse, saameget mindre, som den sunkne Værdi af Jordejendomme

igjen var begyndt at stige.

Kassens Fond (iberegnet Administrationsfonden) udgjorde

den 31 Marts 1 8 2 6 ......................................................................

5 29 6 3 5 5 Rbd.

Dens efter Sussmilch beregnede sandsynlige Debet var

for eventuelle P en sion er

..............................

2 743 607 Rbd.

for aktuelle

—

2 567 997

—

1 5 311 604 —

hvorefter der udkom en Underbalance af

.............................

15249

Rbd.

Direktionen formente dog, at denne Underbalance væsentlig hidrørte

fra manglende Oplysninger om Koners Død før Mændene, og at der, hvis

disse havdes, vilde fremkomme et Overskud, der dog ved senere Aars Tab

(fra 1826 til 1830) vilde medgaa, saa at Kassen i Aaret 1830 netop kunde

siges at balancere, og der tilføjedes, at »

naar saaledes ingen uventede Omstæn

digheder indtræffe, maatte Enkekassens Fond atter stige som tilforn 1 det behørige

Forhold til dens Risico, indtil samme efter sin Natur har opnaaet sin Høide, og

Deres Majestæts Garanti vil da deri finde tilstrækkelig Sikkerhed

.«

TREDJE AFSNIT: I

8 I 2 —

842