Previous Page  182 / 283 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 182 / 283 Next Page
Page Background

1 8 0

JOHN CHR ISTENSEN OG HENR IK STEVNSBORG

rigsdaler i medfør af 1775-plakaten, men kan bortset fra det uhindret

fortsætte deres virksomhed. Heri ligger vel en forklaring på, at myn­

dighederne stort set havde lige så dårlige resultater i bekæmpelsen af

selve prostitutionen som i resocialiseringen af de prostituerede. Man

lades nemlig sjældent i tvivl om, at værtshusholderne, af hvilke flere

nævnes igen og igen i disse års sager mod løse og ledige kvinder, ikke

alene billigede den usædelighed, der fandt sted på sale og fraliggende

kamre, men at de også i mange tilfælde spillede en nok så aktiv rolle

som kontaktformidlere. De prostitueredes kunder var jo også værts­

husholdernes kunder, og at usædeligheden ikke skadede omsætningen,

bekræftes fra mange sider.

I den omtalte sag mod Anne Marie Møller fra september 1790

siges det f. eks. meget rammende, at »hun har drukket med Giesteme

for . . . at holde Giesteme til og Skillingen i Huuset. . .«, og i en ken­

delse over en vis Dorthe Esmarck fra august samme år hævdes det om

hendes vært, at han ». . . ikke giver hende løn, kiendelig fordie hun

desto snarere skal fristes til, at tilvejebringe det behøvende ved utugt,

som igen skal forøge hans Næring«.34 I politiretten kunne man altså

ikke være blind for problemet, og alligevel blev det ved de forholdsvis

milde bødestraffe. Martin Olsen Holm, der i februar 1791 møder op i

tilknytning til sagen mod hans to døtre, Louise Dorthe og Juliane

Marie Magnusdatter, der begge har tjent i hans værtshus i Nellike­

gangen nr. 152, kan meget vel benægte, at noget usømmeligt er gået i

svang mellem pigerne og værtshusets gæster, men han må alligevel

vedgå, at ». . . Louise gaaer imellem i Kammeret, naar een vil drikke

Puns der«. Martin Olsen Holm slipper med at betale 3 rigsdaler til

politikassen.

Man kan altså konkludere, at myndighederne i praksis ikke nåede

længere end til at fjerne en del af de løse og ledige kvinder fra prosti­

tutionsmiljøet for kortere eller længere tid, mens de mange værtshuse

og knejper forholdsvis uantastet kunne fungere videre som rekrutte­

rings- og kontaktsteder for den københavnske prostitution.