![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0182.jpg)
1 8 0
JOHN CHR ISTENSEN OG HENR IK STEVNSBORG
rigsdaler i medfør af 1775-plakaten, men kan bortset fra det uhindret
fortsætte deres virksomhed. Heri ligger vel en forklaring på, at myn
dighederne stort set havde lige så dårlige resultater i bekæmpelsen af
selve prostitutionen som i resocialiseringen af de prostituerede. Man
lades nemlig sjældent i tvivl om, at værtshusholderne, af hvilke flere
nævnes igen og igen i disse års sager mod løse og ledige kvinder, ikke
alene billigede den usædelighed, der fandt sted på sale og fraliggende
kamre, men at de også i mange tilfælde spillede en nok så aktiv rolle
som kontaktformidlere. De prostitueredes kunder var jo også værts
husholdernes kunder, og at usædeligheden ikke skadede omsætningen,
bekræftes fra mange sider.
I den omtalte sag mod Anne Marie Møller fra september 1790
siges det f. eks. meget rammende, at »hun har drukket med Giesteme
for . . . at holde Giesteme til og Skillingen i Huuset. . .«, og i en ken
delse over en vis Dorthe Esmarck fra august samme år hævdes det om
hendes vært, at han ». . . ikke giver hende løn, kiendelig fordie hun
desto snarere skal fristes til, at tilvejebringe det behøvende ved utugt,
som igen skal forøge hans Næring«.34 I politiretten kunne man altså
ikke være blind for problemet, og alligevel blev det ved de forholdsvis
milde bødestraffe. Martin Olsen Holm, der i februar 1791 møder op i
tilknytning til sagen mod hans to døtre, Louise Dorthe og Juliane
Marie Magnusdatter, der begge har tjent i hans værtshus i Nellike
gangen nr. 152, kan meget vel benægte, at noget usømmeligt er gået i
svang mellem pigerne og værtshusets gæster, men han må alligevel
vedgå, at ». . . Louise gaaer imellem i Kammeret, naar een vil drikke
Puns der«. Martin Olsen Holm slipper med at betale 3 rigsdaler til
politikassen.
Man kan altså konkludere, at myndighederne i praksis ikke nåede
længere end til at fjerne en del af de løse og ledige kvinder fra prosti
tutionsmiljøet for kortere eller længere tid, mens de mange værtshuse
og knejper forholdsvis uantastet kunne fungere videre som rekrutte
rings- og kontaktsteder for den københavnske prostitution.