178 / 283
176
JOHN CHR ISTENSEN OG HENR IK STEVNSBORG
piger eller værtskab, og løse og ledige kvinder, der logerer på »Sahle
eller andre aparte Værelser«, advares om, at man betragter dem som
en potentiel trussel mod sædeligheden. Men alene plakatens titel lader
klart fornemme, hvor myndighederne specielt havde deres opmærk
somhed: det er værtshusene, der står i centrum. Værtshusholderne får
at vide, at de ikke må tage piger på under 24 år i deres tjeneste - og
kun een pr. værtshus. Og sådan fortsætter det. Plakaten munder ud i
en bestemmelse, som siger, at politimesteren
uden videre appel
kan
idømme bødestraffe eller sende overtrædere i Rasp-25 eller Børnehuset
i 1- 3 måneder.
1775-plakaten blev afdæmpet i 1793,26 idet der nu blev åbnet mu
lighed for appel, men var ihvertfald indtil da flittigt benyttet. Det in
teressante ved det foreliggende materiale er ikke mindst, at man virke
lig får indtryk af, hvilken rolle 1775-plakaten har spillet for myndig
hederne i deres forsøg på at bekæmpe prostitutionen i København. Af
de omtalte 15 kvinder dømmes nemlig seks til anbringelse i Børnehu
set for perioder, der varierer fra 1 til 6 måneder (med hovedvægten
på 3 måneder), og i fire tilfælde sker dette i medfør af 1775-plakaten,
der på den måde kommer til at udgøre et meget konkret grundlag for
razziaen. Straffene iøvrigt: to dømmes til 6 dage på vand og brød i
Rådhusarresten, og to idømmes bødestraffe på henholdsvis 2 og 4
rigsdaler, også i medfør af 1775-plakaten, mens 5 af de 15 kvinder
slipper med en advarsel og får pålagt at søge fast tjeneste. Grundlaget
er her artikel 9 i politiinstruktionen af 1 74 1 : »Befindes Qvindesper-
soner at opholde sig i berygtede Huse, om Natten at omløbe paa Ga
derne, eller ved Lediggang at have opholdt sig . . . skal de første Gang
for Politikammeret indkaldes og advares . . .«.27
Som allerede antydet i tilfældet Johanne Thott giver disse betin
gede løsladelser dog ikke just løfte om videre levned i fordragelighed
med politimyndighederne. V i har ikke søgt at grave dybere i de øvrige
fjorten kvinders historie, men den omstændighed, at halvdelen af dem
allerede havde været i kontakt med politimyndighederne før februar
1791 , taler for sig selv.
Man kan i den forbindelse undre sig over, at Anne Sophie Gosman
helt gik fri for straf. Hun havde nemlig kun været på fri fod i ca. 7
uger, da hun blev arresteret hos puncheskænker Jens Poulsen i fe
bruar 1 791 , idet hun i oktober 1790 - blandt andet på foranledning