![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0181.jpg)
PO L IT I OG PROST ITUEREDE
179
dets bestræbelser på at forvandle det unyttige til noget nyttigt, som fi
losofien var bag tvangsarbejdet i Børnehuset. Alt i alt får man et tem
melig overvældende indtryk af samfundsskabt tragedie: tilsynela
dende havde man opbygget et system, hvor de prostitueredes første
kontakt med politimyndighederne ofte markerede starten på en social
deroute, der på forbløffende få år definitivt kunne ødelægge et men
neske både for sig selv og for samfundet.
Det kan være fristende at placere et ansvar hos politiretten og der
med politimesteren, der i medfør af 1775-plakaten kunne sende - og
sendte - kvinder 3 måneder i Børnehuset uden appelmulighed, når
man samtidig har politimester Flindts ord for, at han var fuldt på det
rene med det udsigtsløse i disse kvinders situation. I en kendelse fra
december 1791 over en vis Kirstine Risenberg siges det nemlig i præ
misserne, at man har valgt at moderere hendes straf, ». . . siden hen
des udseende er god, og hun ved at komme i forbedringshuset, maaske
maatte forspilde den løkke hun kan giøre om hun endnu vil forandre
sit levnet«.32
V.
Plakaten af 27. november 1775 lægger op til, at også de prostitue
redes værter og værtinder skal straffes. Men kaster man et blik på de
kendelser, der blev afsagt over de implicerede værtshusholdere og mu
sketeren Poli, forstærkes indtrykket af, at det var kvinderne, der fik
den egendige skyld tillagt, og som blev idømt de socialt mest degrade
rende straffe.33 Sagen mod musketer Poli fra Sjællandske Regiment
falder lidt uden for rammerne. Han har tilsyneladende antaget Inge
borg Erichsen som tjenestepige og elskerinde, fordi ». . . hans Koene
har lagt Syg af Gigt et Aars Tiid og ikke kand bestille saameget som
at bære en Spand Vand«. På grund af de »formildende omstændig
heder«, som det hedder i kendelsen, kan Daniel Poli nøjes med en
bøde på 2 rigsdaler, hvor Ingeborg Erichsen dog måtte af med 4.
Om værtshusholder Jens Poulsen i Nellikegangen 149 hedder det
lakonisk i forhørsprotokollen: ». . . (han) havde været mødt imedens
Anne Sophie Gosman var under examination, men da han blev paa-
raabt var hand bortgaaet«. Og siden høres der ikke mere til ham.
De øvrige værtshusholdere idømmes alle bødestraffe på mellem 2 og 6
12
*