177 / 283
PO L IT I OG PROST ITUEREDE
1 7 5
vandelsforskrifter, kan man ikke gisne om. Men de fire år, hvor hen
des færden lader sig kortlægge, munder ikke umiddelbart ud i gunstig
prognose.
Forhørene over de fjorten kvinder, der udover Johanne Thott blev
fremstillet i politiretten i forlængelse af razziaen i februar 1 791 , er der
ingen grund til at gå i detaljer med. Der er ikke de store variationer i
forhørsteknikken, og svarene fra de arresterede kvinder står, i deres
knappe og afklædte form, som et på en gang spændende og uhygge
ligt vidnesbyrd om den sociale realitet i bunden af enevældens stands
samfund.
Det er blevet hævdet om mændene bag systemskiftet ved kronprin
sens —den senere Frederik 6’s - magtovertagelse i 1784, at ». . . deres
medmenneskelige følelser strakte sig helt ned til samfundets usleste
stedbørn . . . (at) Medfølelse og godgørenhed var deres hånd til dem,
der led nød«,19 men man må konstatere, at der var en del kroge, den
hånd ikke nåede ind i.
IV .
Hvilken ret var det så, politimyndighederne administrerede over de
prostituerede? 1700-tallet igennem udstedtes en række plakater og
forordninger,20 der tilsigtede at kontrollere sædeligheden blandt ho
vedstadens befolkning. Man søgte at binde kvinder i ægteskab eller
faste tjenesteforhold, man slog ned på de fatdges løsgængeri, man
lagde faste rammer for militærfolks ret til at omgås den københavnske
civilbefolkning. Men myndighederne fandt det aldrig let at holde ju
stits, og særlig galt blev det i Struensee-tiden 1770-72, hvor punche
husene skød op som paddehatte i København.
I 1773 anker Christian 7. over, at disse huses værter og værtinder
ustraffet kunne holde prostituerede »til Utugts skammelige Bedrift«.21
Dette kan opfattes som en alvorlig »næse« til den daværende politi
mester Fædder,22 der forklarer sig med, at det eksisterende lovgrund
lag er utilstrækkeligt, og med hans forklaring følger et konkret forslag
til en ny lov.23 I første omgang sker der ikke mere ved sagen, men i
slutningen af 1 775 bliver forslaget hentet frem igen og udmøntet i po
litiplakaten af 27. november 1775 om »Vertshuusholdere og
Ponsche-Verter«.24 Plakaten samler og præciserer en række af de tid
ligere bestemmelser: soldater og matroser må hverken holde tjeneste