175 / 283
PO L IT I OG PROST ITUEREDE
1 7 3
I politimester Flindts endelige kendelse i sagen mod Johanne Char
lotte Henriette Thott, der er ført til protokols tirsdag den 15. februar,
hedder det bl. a. ». . . tvende gange er hun bleven udladt, med forma
ning om forbedring i sit liv og levnet, hvorom hun har givet løfte, men
løftet har hun ikke været Troe; derimod har hun i ald den Tiid
hun, som af Fødsel er Svendsk, har opholdt sig her i Staden ernæret
sig af løsagtighed. . .«. Thott karakteriseres som en løsagtig og farlig
lediggænger, og straffen lyder på seks måneders ophold i Forbedrings
huset på Christianshavn. Som hyppigt, når der er konstateret »vene
risk Svaghed« hos anklagede, gives der yderligere den besked, at
Thott kun må løslades med politiets accept. Denne foranstaltning, der
skulle sikre, at ingen smittebærer blev sluppet løs, har givetvis været til
gavn for såvel civil- som militærbefolkningens helbredstilstand i dati
dens København, og de dømte kvinder kunne vel heller ikke være util
fredse med at komme i behandling. Helbredelsen var dog i mange til
fælde kun forbigående, og hvad selve straffen angår, er der sørgeligt
få tegn på, at opholdet i Børnehuset havde nogen gavnlig virkning.
Holder man et øjeblik fast ved Johanne Thott, så kan man konsta
tere, at hverken hun eller samfundet stod særligt berigede efter de seks
måneder i Børnehuset, som hun forlod den 15. august 1791. Hvad
Thott derefter havde håbet på, ved ingen, men hvis de kræfter, politi
mesteren repræsenterede, havde håbet på at vinde en produktiv sam
fundsborger i »den svenske Tott«, så var tiden ihvertfald endnu ikke
inde. Thott flytter efter løsladelsen tilbage til skomageren i Prinsens
gade og tager proviantskriver Hammer til kæreste. Men allerede i de
cember modtager politiet en ny anmeldelse mod Thott. Forfatteren
undertegner sig »Chresten«, og af hans temmelig konfuse og uklart
formulerede redegørelse synes det at fremgå, at Johanne Thott i sin
korte periode på fri fod har genoptaget sin gamle levevis. Anmeldel
sen munder ud i et fromt »Saa Øndsker mand og gierne Efter Deres
godt befindende, at hun maatte nyde det forhen, af Jøde Pigen
Dronning Ester kaldet, beboede Værelse paa Chnstianshaun . . .«,
hvilket må formodes at være en eufemistisk omskrivning af et ophold
på Børnehuset. Og den omtalte dronning Ester er efter al sandsynlig
hed identisk med den notorisk prostituerede og flere gange straffede
Ester Israel.18