![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0189.jpg)
THEATRET I KANN IKESTRÆDE
1 8 7
sen, der var 1 3 år ældre, og to søstre, Mette Marie og Chatrine Elisa
beth, der var henholdsvis 10 og 16 år ældre.10 Efter at faderen i 1 8 1 1
havde solgt sit hus til en kollega for 18.000 rd., flyttede han til Admi
ralgade 163, hvor han boede sammen med sønnen Jørgen, der var
tegnelærer. I 181 5 fik Jacob Laurentius Lassen borgerskab som bog-
og nodehandler11 og han drev i nogle år musikhandel og musikalsk
lejebibliotek i Silkegade 44. Da han i 1816 blev ansat som organist
ved den tyske kirke, begyndte han også at give undervisning i klaver
spil. Han boede da Tugthusporten 1 33. 12 Medens han opførte sin tea
terbygning, havde han, sammen med faderen, bopæl i Brolægger
stræde 73, men da ejendommen i Kannikestræde var færdigbygget,
flyttede han sammen med sin ca. 74-årige fader ind her.
Man bør uden tvivl gå ud fra, at Jacob Laurentius, da han lod sin
teaterbygning opføre, ikke kunne betegnes som en velsitueret mand.
Han var lige blevet uddannet til organist og havde kun en kort tid
været i embede, da han begyndte at tumle med byggeplanen. Det er
derfor sandsynligt, at faderen i nogen grad var med til at finansiere
byggeriet. Denne antagelse støttes af den kendsgerning, at da Jacob
Laurentius og den gamle lysestøber var flyttet ind i Kannikestræde,
blev sidstnævnte for året 1821 i vejviseren betegnet som husejer, selv
om sønnen i alle officielle papirer (målebrev og skøder) betegnes som
bygherre. Året efter ( 1822) , da faderen var død, angives Jacob Lau
rentius Lassen som husejeren.
Lassens ejendom var en vinkelbygning, og den havde både til Store
og Lille Kannikestræde tre etager med syv fag samt kviste. Som det
fremgår af det anførte fotografi (fig. 1) , havde huset i vinklen mel
lem de to gader et »skraaehjøme«.
Det eneste billede, der findes af teatersalen, er en tegning af Peter
Klæstrup.13 Teatersalen omfattede to etager og lå over stueetagen,
altså på 1. og 2. sal. Tilskuerpladsens gulv skrånede og havde bænke
med rødt klæde. I loftet var en åbning til lysekronen. Som det ses af
Klæstrups tegning (fig. 2) havde salen langs siderne loger hævet lidt
over gulvets niveau og derover et galleri.
Forfatteren og journalisten Jacob Davidsen har i »Fra det gamle
Kongens Kjøbenhavn«, 1880, givet en beskrivelse af teatret, og han
siger, at »Naar Tilskuerpladsen var rigtig stuvet, rummede den i det