![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0190.jpg)
1 8 8
KAJ NIELSEN
højeste 320 Personer, af hvilke de bagerste maatte staa op paa Stole
og Bænke, naar de vilde se noget«.14
I stueetagen var der restaurant og et yderst tarveligt lokale, »Kon
versations Lokalet«, som aktørerne benyttede til deres prøver. De dra
matiske selskaber, der benyttede teatret, betalte ingen leje for »Kon
versations Lokalet«, men kun for brugen af scenen. I 1827 betalte
man 25 rbd. for hver spilleaften.15 Davidsen skriver, at opgangen til
salen var ad en »smal, steil og smudsig Trappe, og derfra kom man til
Tilskuerpladsen først ind i et større Værelse, hvor der var en Buffet af
malet Fyrretræ, garneret med Flasker og lidet appetitligt Smørre
brød«.
Man kom til selve scenen gennem gården, hvorfra en dør førte ind
til en mørk gang. I ugebladet »Microskopet«, nr. 43, 1857, står der i
en artikel om teatret: »Paa højre Side af den mørke Gang findes to
Døre, hvoraf den første fører til Flerrenes, den anden til Damernes
Garderobe; ved Enden af Gangen findes en Trappe, der fører op til
Theatret. . . . I det første Værelse en Seng til Etablissementets Op
vartningspiger. Døren ud til Gangen kunne ikke lukkes. Man klædte
sig derfor om i et lille smalt Sideværelse«. Døren hertil sluttede ikke
foroven, »men efterlod et bredt, aabent Rum, som en vis mindre ga
lant Skuespiller engang havde benyttet for at gøre sig bekendt med,
hvorledes Damerne bærer sig ad med Omklædningen. Han blev imid
lertid opdaget, og fra den Tid blev der altid i Damernes Garderobe
hængt et tykt Klæde for Aabningen«.
Scenen var ganske lille. Den havde ingen dybde, hvad man forstår,
når man hører, at bygningens facade mod Store Kannikestræde kun
havde en længde af ca. 3 1 alen, og at der inden for dette længdemål
skulle være plads til trappen op til første sal, et serveringslokale, til
skuerplads med orkester og scenen. Scenen var også smal og lav og
uden snoreloft. Sidstnævnte var ikke mærkeligt, da det gamle konge
lige teater først ved ombygningen i 1857 blev forsynet med denne fa
cilitet. I flere omtaler siges det, at når aktørerne var meget høje,
nåede de næsten op til sofitterne. Det fortælles også, at dekorationerne
var meget ringe. Møblerne, der blev anvendt på scenen, stod »i en
hver Henseende under, hvad der nu findes paa de simpleste Bevært
ningssteder«.