Previous Page  190 / 283 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 190 / 283 Next Page
Page Background

1 8 8

KAJ NIELSEN

højeste 320 Personer, af hvilke de bagerste maatte staa op paa Stole

og Bænke, naar de vilde se noget«.14

I stueetagen var der restaurant og et yderst tarveligt lokale, »Kon­

versations Lokalet«, som aktørerne benyttede til deres prøver. De dra­

matiske selskaber, der benyttede teatret, betalte ingen leje for »Kon­

versations Lokalet«, men kun for brugen af scenen. I 1827 betalte

man 25 rbd. for hver spilleaften.15 Davidsen skriver, at opgangen til

salen var ad en »smal, steil og smudsig Trappe, og derfra kom man til

Tilskuerpladsen først ind i et større Værelse, hvor der var en Buffet af

malet Fyrretræ, garneret med Flasker og lidet appetitligt Smørre­

brød«.

Man kom til selve scenen gennem gården, hvorfra en dør førte ind

til en mørk gang. I ugebladet »Microskopet«, nr. 43, 1857, står der i

en artikel om teatret: »Paa højre Side af den mørke Gang findes to

Døre, hvoraf den første fører til Flerrenes, den anden til Damernes

Garderobe; ved Enden af Gangen findes en Trappe, der fører op til

Theatret. . . . I det første Værelse en Seng til Etablissementets Op­

vartningspiger. Døren ud til Gangen kunne ikke lukkes. Man klædte

sig derfor om i et lille smalt Sideværelse«. Døren hertil sluttede ikke

foroven, »men efterlod et bredt, aabent Rum, som en vis mindre ga­

lant Skuespiller engang havde benyttet for at gøre sig bekendt med,

hvorledes Damerne bærer sig ad med Omklædningen. Han blev imid­

lertid opdaget, og fra den Tid blev der altid i Damernes Garderobe

hængt et tykt Klæde for Aabningen«.

Scenen var ganske lille. Den havde ingen dybde, hvad man forstår,

når man hører, at bygningens facade mod Store Kannikestræde kun

havde en længde af ca. 3 1 alen, og at der inden for dette længdemål

skulle være plads til trappen op til første sal, et serveringslokale, til­

skuerplads med orkester og scenen. Scenen var også smal og lav og

uden snoreloft. Sidstnævnte var ikke mærkeligt, da det gamle konge­

lige teater først ved ombygningen i 1857 blev forsynet med denne fa­

cilitet. I flere omtaler siges det, at når aktørerne var meget høje,

nåede de næsten op til sofitterne. Det fortælles også, at dekorationerne

var meget ringe. Møblerne, der blev anvendt på scenen, stod »i en­

hver Henseende under, hvad der nu findes paa de simpleste Bevært­

ningssteder«.