195 / 283
THEATRET I KANN IKESTRÆDE
1 9 3
det. Hun, der var en meget bestemt dame, skulle nok sørge for, at
manden ikke blandede sig i teaterforretningen. Gjorde han det en en
kelt gang, greb hun omgående ind. Engang —for øvrigt et par måne
der før han den 18. maj 1835 pludselig døde af apopleksi —havde
han lovet en danselærer O.F.G. Bagge, der ville afholde et deklamato-
rium i Kannikestræde, at han gratis benyttede teatret. På den aften,
hvor arrangementet skulle finde sted, protesterede madam Schæffer
voldsomt. Hun krævede lejen, 8 rbd., betalt, før hun ville åbne dø
rene, og det måtte Bagge bøje sig for.26
Efter Wilhelm Schæffers død kom enken til at sidde i uskiftet bo, og
hun fortsatte sine bestræbelser for at få det mest mulige ud af forret
ningen. I 1844 havde hun bragt gælden til Jørgen Lassen ud af ver
den, og den 2. august samme år fik hun overdraget skødet og andre
papirer på ejendommen.27
Medlemmerne af de dramatiske selskaber ville naturligvis, som
andre mennesker, når de er samlet, kunne nyde bordets glæder. Der
for havde alle klubber og selskaber en klubvært,28 der, hvadenten de
samledes i egne eller lejede lokaler, sørgede for de materielle goder.
Når de holdt til på eget område, var det ofte et medlem, der tog sig af
denne opgave, men hvis de havde lejet sig ind et sted, hvor flere klub
ber og selskaber holdt til, var det noget, der normalt sorterede under
lokaleudlejeren. Om brødrene Lassen selv fungerede som klubværter
ved man ikke. Til gengæld ved man meget om madam Schæffers
virksomhed som klubværtinde. Utallige er de udsagn, der findes, men
de giver hende ikke det bedste skudsmål. Der klages over, at hun ikke
var særlig proper og ofte gav for lidt for pengene. Lad os tage et ek
sempel. Hun var kendt for at servere en portion skildpadde for en
rigsort, og det var almindeligt, at man lagde dette beløb på kanten af
tallerkenen, når man havde spist. Skuespiller Harald Kolling
( 1 835 - 1 904 ) , der i sin ungdom spillede teater i Kannikestræde,
fortæller,29 at en gæst ofte fandt en mønt på bunden af tallerkenen,
fordi madam Schæffer havde glemt at fjerne den foregående gæsts
betaling. Kort og godt: servicet blev ikke vasket efter brugen. En
aften, Harald Kolling og hans venner fik toddyer, opdagede de, at
madam Schæffer anvendte rødbedesaft »for at sætte Kulør paa Tod
dyen«. De foreholdt hende dette, og der opstod et heftigt skænderi.
13