199 / 283
THEATRET I KANN IKESTRÆDE
197
ikke været muligt at konstatere, at murerne har haft speciel tilknyt
ning til lokalerne.
1866 udkom »Ordbog over Gadesproget og saakaldt daglig Tale«
af V. Kristiansen.37 I denne står der, at »Kalkeballen« er navnet på
ejendommen i Kannikestræde, der også kaldes »Ballen« eller »Den
dramatiske Skamfjerding«. Sidstnævnte betegnelse er ubetinget ud
tryk for, at mange mennesker opfattede lokalet i Kannikestræde som
en skarnbøtte. Navnet »Kalkeballen« hentyder derfor uden tvivl kun
til, at forestillingerne var blevet »stærk kost«, noget skrapt og ubeha
geligt. De gamle pionerer fra de dramatiske selskabers idealistiske tid,
talte da også med ringeart om den uheldige udvikling, der havde fun
det sted. I 1892 skrev skuespiller Harald Kolling ( 183 5 - 1904) , der
på dette tidspunkt var en skattet skuespiller på »Folketeatret«, en arti
kel »Minder fra Kalkeballen«.38 Han fortæller bl. a., at han engang i
en samtale med madam Schæffer brugte betegnelsen »Kalkeballen«
om hendes teater. Hun blev meget ophidset og sagde: »Wen Di kal
der mit Theater for en Kalkeballe, saa er Di, Fanden annamme, Kal
kekosten, Di ligger og roter hir alletider«.
Madam Schæffer havde altid gjort, hvad hun formåede, for at få
så mange dilettanter som muligt til at spille på hendes teater. Man
fortalte i 40’erne, at hun i samarbejde med en maskinmester
Colding39 havde »formaaet de faa Theater-Eiere, der endnu fandtes,
til at omdanne deres Localer til Beboelse for Familier«. Man påstod,
at hun ligefrem havde oprettet en kontrakt med Colding, der yderli
gere skulle hindre, at »noget andet Theaterlocale blev indrettet«, såle
des at hendes teater blev det eneste, som dilettanterne kunne benytte.
Der skulle for dette tilkomme Colding visse fordele.40 Denne påstand
lyder ikke særlig troværdig, og den lader sig i hvert fald ikke bevise,
selv om det er en kendsgerning, at flere teaterlokaler blev nedlagt. Der
er næppe tvivl om, at teatret i Kannikestræde havde den bedste scene,
som dilettanterne havde til rådighed. Derefter fulgte teatersalen i
»Vildmanden« på Østergade41 og teatret i baghuset på Kongens Ny
torv 206. Sidstnævnte ophørte som teaterlokale i 1838, da den samme
år i København stiftede »Industriforening« lejede lokalerne. »Vild
manden« stoppede sin teaterudlejning i 1841 , da »Industriforenin
gen« flyttede hertil. Det er ganske pudsigt, at det i begge tilfælde var
»Industriforeningen«, der overtog de gamle teatersale. Foreningens