202 / 283
2 0 0
KAJ NIELSEN
engagerede hende. Engang skulle hun medvirke i Scribes lystspil »to
Aar efter Brylluppet«. I et brev med usikker bogstavering skrev hun
til selskabets formand: »Det skal være mig en Glæde at yde Selskabet
min ringe Acistance, naar min Tid tillader det«. Hun modtog i hono
rar tre rdl.45
A f de mange skuespillere, der startede deres teaterbane i Kannike
stræde, skal jeg nævne nogle enkelte. Jeg har tidligere omtalt Harald
Kolling, der skrev nogle dagbladsartikler, i hvilke han mindes sin ung
dom i »Kalkeballen«. Han var som ung tobaksspinder og begyndte at
spille teater i Kannikestræde, da han var ca. 18 år. Teaterinteressen
havde han sikkert arvet fra faderen, en skræddermester, der var direk
tør for »Den dramatiske Haandværkerforening«, og det var naturlig
vis her, at han kom til at agere. Hans Wilhelm Lange ( 1 8 1 5 - 7 3 ) ,
den energiske teatermand, der blev fader til de første offentlige privat
teatre inden for Københavns volde, »Casino« (1848) og »Folketea
tret« ( 1857) , opdagede ham blandt aktørerne i »Kalkeballen«, hvor
han selv havde spillet som ung. »Han engagerede ham, da han blev
direktør for »Folketeatret«, hvor Kolling fik sin debut i september
1857,
°S
her kom han til at virke hele sit liv. Han magtede med talent
både den alvorlige karakterfremstilling og den muntre farcekarikatur.
Skuespiller Frederik Madsen (1834-82) var som ung i urmagerlære
og spillede teater i »Kalkeballen«. Han blev senere en fantasifuld ko
miker, der virkede ved »Folketeatret« og »Casino«.
Om Frederik Madsens debut i »Kalkeballen« fortælles en morsom
historie.46 Der var en del uro blandt de tilskuere, der sad i logerne. Til
alt held sad Frederik Madsens broder der også. Han var stærk som en
bjørn, og resolut greb han en af spektakelmagerne i kraven og rakte
ham ud over den lave balkon, idet han roligt sagde til en ven, der sad
i parkettet: »Pedersen! Lad denne Fyr forsvinde«. Da han på denne
måde havde ekspederet et par stykker, blev der ro i salen. Denne begi
venhed fandt sted i 1852. Også teaterdirektør Theodor Andersen
( x835-1909) hørte i sin ungdom til blandt »Kalkeballen«s aktører.
Han var på dette tidspunkt skriver på »Marinens Beregningskontor«.
I 1862 fik han sin professionelle debut på »Casino«, og ca. syv år se
nere blev han teatrets direktør. Han virkede som sådan i femten sæso
ner, derefter blev han direktør for det i 1883 opførte »Dagmarteater«
(nedrevet 1937). Det var ikke blot de nyoprettede privatteatre, der