457 / 537
De første Schweizerkonditorier i København
447
hverken beregnet til eller indrettet paa at have siddende
Gæster, og Fortidens Konditorer holdt kun en aaben
Bod, hvor de Købelystne kunde forsyne sig til Hjemmets
Behov, men slet ikke »nyde paa Stedet«.
Der var dengang en Næringsstand, der hed S u k k e r -
b a g e r n e , som sammen med Krydenererne (d. v. s.
Urtekræmmerne) og Isenkræmmerne den 10. Juni 16931)
var bleven forenet i et fælles Laug, og disse Sukkerbagere
eller Kukkenbagere, som de ogsaa kaldtes, havde, hvor
mærkeligt det nu end ser ud, fælles Interesser med Urte
kræmmerne, idet Sukkerbagerne foruden med Bagværk
og sukrede Sager tillige handlede med Urtekramvarer, da
en stor Del af dem ikke kunde leve alene af Sukkerbage
riet. Desuden handlede Sukkerbagerne tillige med Akva
viter, hvortil i Datiden henregnedes destillerede Drikke
af Kommen, Annis, Enebær, Fennikel, Malurt, Pom
merans, Rosmarin, Citron m. m., altsaa de Drikke, man
senere kunde købe hos de saakaldte Destillatører, et Næ
ringsfag, som nu ikke mere eksisterer. Endvidere tilvir
kede og solgte Sukkerbagerne al Slags Sukkergodt, Kon
fekt, Marcipan og Marmelade samt Geléer. Det maa dog
bemærkes, at Konfekt, hvorved vi nu forbinder Begrebet
Konfiturer, heller ikke ganske havde samme Betydning
som nu; ved Konfekt forstod man i Datiden de Sager,
som ved Gæstebud eller lignende fremsattes paa det dæk
kede Bord foruden de almindelige Retter, og til Konfekt
regnedes Sukkerbrød samt andre med Sukker indbagte
Sager, syltede Frugter etc. Som en lille Reminiscens om
Fortidens »Konfekt« benytter vi endnu Udtrykkene Kon
fektfigner og Konfektrosiner2).
Af kendte Sukkerbagere for ca. 150 Aar siden skal her
M Jfr. O. Nielsen: »Urte- og Isenkræmmer- samt Sukkerbagerlavet
1693—1861«, Pag. 70 o. fl.
2) Jfr. »Videnskabernes Selskabs Ordbog«, 1. Bind, Kbhvn. 1793,
Pag. 569.