460 / 537
450
De første Schweizerkonditorier
i
København
ogsaa blive deres Gæster. — — — Det vilde derfor være
nyttigt, om en af Hovedstadens Restauratører etablerte sig
dertil.
Ansvaret for, at de københavnske Damer begyndte at
besøge offentlige Steder, in casu Konditorierne, har de
indvandrede » S c h w e i z e r k o n d i t o r e r « , som saale-
des er Foregangsmændene for de nuværende køben
havnske Konditorier og Kaféer.
Den allerførste »Schweizerkonditor« (selv
0111
de var
fra Italien, benævnedes de dog saaledes) i København
var den i Schweiz omkring 1765 fødte
Johcin Soltani,
og om denne, Grundlæggeren af Københavns Konditori-
og Kafévæsen, hedder det andetsteds1) :
Strax herefter nedsatte sig her to Italienere: Soltani og
Gregori, der i et indskrænket Locale paa Østergaden an
lagde en saakaldet Restauration, der, som den første i sit
Slags og noget ganske Nyt, tiltrak sig Opmærksomhed.
Soltani var kommet til København i 1787, og fra sit
Logis i »Avlsgaarden«, Landemærket Nr. 101 tilskriver
han Magistraten2), at han ønskede at vinde Borgerskab
paa Tilvirkning af »Conditorie og Bagværk . . . ., det,
jeg haver lært«. To Maaneder senere var Sagen i Orden,
og den 13. Februar 1788 fik han Borgerskab som Kuk-
kenbager; hans originale Borgerskab eksisterer endnu3).
Soltani drev Konditoriet sammen med sin Landsmand
Hartman Gregori
4) og den 25. April 1788 stod første
Gang i »Adresseavisen«, at
Hos Sveitzeren Sultane paa Østergade Nr. 36 opvartes
daglig med allehaanden Bagværker efter italiensk Maade,
J) »Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn«. Nr. 45, den 5. Juni 1819,
Spalte 709.
2) Magistratens Resolutionsprotokol. 12/s 1787— 2S/s 1788 Pag. 411
og Bilag (Raadstueark.)
3) Borgerskabsprotokollen og Bilag til Borgerskabsprotokollen
l3/2
1788 (Raadstuearkivet).
4) Se Pag. 451.