464 / 537
454
De første Schweizerkonditorier i København
paa Konditori. Lovgivningsmagten maatte træde til, og
den 22. Januar 1811 udstedtes et Reskript til Politimeste
ren i København, efterfulgt af en Politiplakat af 28. J a
nuar s. A.1), ved hvilken det forbødes samtlige Værtshus
holdere, Billardholdere, Konditorer og Restauratører i
København at tillade »Skole-Disciple og Elever af de her
værende civile og militaire Instituter Adgang i deres Huse
eller at sælge noget til disse af deres Boutiqver med
mindre saadanne unge Mennesker ere i Følge med ældre,
som for deres Handlinger kunne være ansvarlige«. Over
trædelse heraf medførte en Mulkt paa fra 5—10 Rdlr. til
lige Deling mellem Angiveren og Politikassen.
Soltanis Konditori dreves under dette Navn henved 30
Aar, og fra Kukkenbager var han den 9. April 1813 ble
vet Konditor, idet han havde faaet sit Borgerskab om
byttet hertil2); samme Dag blev forøvrigt Hartman Gre-
gori Konditor.
I de senere Aar havde Soltani som Kompagnon haft en
anden Schweizer,
Johan Capretz,
der var bleven Kukken
bager den 20. Maj 18083) og Konditor samme Dag som
Soltani og Gregori.
Der var imidlertid lidt efter lidt kommet nye Kondito
rer frem, og da Magistraten var kommet under Vejr med,
at adskillige af disse, navnlig de fremmede, ikke havde
deres Borgerskab i Orden, blev det paalagt Byens Rode
mestre at undersøge, hvorledes denne Sag forholdt sig.
Da Resultatet af Undersøgelsen forelaa, sendte Magistra
ten den 16. Oktober 18184) en Skrivelse til Politidirektør
Hvidberg med Anmodning om at undersøge de uberet
tigede Konditorers Forhold. De af Rodemestrene op-
1)
Schous Forordninger.
2) Borgerskabsprotokollen (Raadstuearkivet).
3) Sammesteds.
4) Københavns Magistrats 2. Sekretariats Kopibog Sag Nr. 2634 af
16. Oktober 1818 med tilhørende Bilag (Raadstuearkivet).