467 / 537
De første Schweizerkonditorier i København
457
at maatte nedsætte sig som Konditor i København og der-
paa vinde Borgerskab«1). Gode Anbefalinger kunde han
præstere, bl. a. en af 27. Marts 1799 fra Arveprinsens
Hofchef, Kammerherre Biilow, samt en, der var under
tegnet af ikkke mindre end 15 Borgere. Helt glat gik det
nu ikke med de Sager, hvor det drejede sig om Borgerskab
til Udlændinge, og i den foreliggende var der noget, der
hed »Urte-, Isenkræmmer- samt Sukkerbagerlauget«, der i
1799 havde en meget nidkær Oldermand, Urtekræmmer
Jens Friborg2).
Da Comestabili havde indsendt sin An
søgning, blev denne videresendt til Laugets Erklæring,
og den 22. April forelaa Oldermandens Svar3). Friborg
erklærer kort og godt, at Supplikanten »ikke har lært
hos nogen Gonditor her i Staden, hvortil kommer endnu,'
at han staar i Hans kgl. Højhed Arveprinsens Tjeneste,
hvor han er saa vel aflagt, at han har sit rigelige Ud
komme, og følgelig ikke behøver at trænge sig ind i Lau
gets R e ttigh ed e r.
— Af alle de, som have ansøgt
at faa Del i Laugets Rettigheder, er der ingen, som er
mindre competent end Supplikanten«.
Den gode Oldermand fraraadede, at Comestabili fik
den ansøgte Bevilling, men Magistraten tog intet Hensyn
til Lauget, da det jo her drejede sig om Arveprinsens
Konditor, og den 29. April indstillede den til Kongen, at
Supplikanten fik Bevilling »som »Gonditor og [til] at ud
sælge de dertil hørende Varer, men ikke at befatte sig med
Handel med andre Urtekræmmerlauget forbeholdne Va
rer«4). I Indstillingen desavouerer Magistraten fu ld
stændig Oldermandens Erklæring, idet den udtalte: »det
kan ikke sættes i Tvivl, at han er Conditor«.
') Sjællandske Tegneiser 1799 Nr. 442 med tilhørende Bilag (Rigs
arkivet).
2) Om Friborg se Pag. 462 f.
8) Raadstueskriverens Kopibog fra lm o April til ult. Juni 1799
Sag Nr. 153 (Raadstuearkivet).
4) Sammesteds.
3 1