100 / 138
regnede alle Almanakkerne for Perioden 1779—1815, lod i to af disse, nemlig i Aargan-
gene 1779 og 1780, Vejrspaadommene udgaa, men Afsætningen til Landalmuen formind
skedes herved saa betydeligt, at den daværende Indehaver af Privilegiet, Bogtrykker
Høpffner,
klagede til Consistorium og anmodede om, at man paany „maatte sætte Vei-
ret i Almanakken“.
Rasmus Nyerup
(Universitetsbibliotekar fra 1796 til sin Død 1829)
fortæller, hvorledes han selv for gode Ord og Betaling „udarbejdede disse Prophetier
og prognostiske Tillæg, men efter faa Aar holdt op, da han skammede sig ved denne
Haandtering“, og hvorledes
Bugge,
der dog ikke selv gav sig af med Vejrspaadomme,
plejede at sige, at han i Almanakken optraadte som „priviligeret Løgner“113). Heldigere
var man i 1786, da de røde Bogstaver, hvormed forskellige Betegnelser (saasom Solens
Op- og Nedgang, Søn- og Festdage, visse Helgennavne m. m.) var udhævet i Almanak
ken, af Sparsommelighedshensyn afskaffedes. Der herskede ganske vist herover megen
Misfornøjelse hos Menigmand, som skosede over, at „Rundetaarn havde faaet Sorg“, men
da Almanakken ikke kunde undværes, var der ikke andet at gøre end tage til Takke med
den, som den var. I Almanakken for 1801 er dette Aar mærkværdigt nok betegnet
som „det første Aar efter Skud-Aar“ tiltrods for, at Aar 1800 som Sekularaar (de med
100 delelige Aar) ikke er deleligt med 400, og derfor ikke var Skudaar. Februar Maa-
ned har da ogsaa i denne Almanak kun de sædvanlige 28 Dage. Af Almanakken for Aar
1812 fremgaar det tydeligt, at intet menneskeligt var
Bugge
fremmed, eftersom der i denne
begynder en Afhandling, som fortsættes i de to paafølgende Aargange, om Hestekøds
Spisning. I Afhandlingen, der skyldes Professor i Botanik og Forstander for Veterinær
skolen
Erik Viborg,
fortælles bl. a., at 1811 fremsattes Hestekød paa den fornemmes og
riges Bord som en velsmagende Ret, ja selv Kongen (Frederik VI) havde spist det flere
Gange ved sit Bord.
Den gennem Tiderne hyppigt skiftende Udsalgspris for Almanakken findes første
Gang anført og paatrykt Titelbladet af den for Aar 1803 beregnede med
2/2
Skilling
for et uheftet og 3 Skilling for et heftet Exemplar. At Prisen af og til blev betragtet som
ublu ses af et Skrift, som
Joehum Tobias
(et Pseudonym; Skribentens rigtige Navn ken
des ikke) udsendte Aar 1793. Skriftet, der er paa 16 Sider 8vo, bærer Titlen: „Tydelig
Beviis, at Almanaklæsning foraarsager meget stærk Mavepine, forfattet i en christelig og
god Mening til Advarsel for alle dem, som kiøbe denne lille Bog“. Bemeldte Jochum fik
dog ikke sidste Ord i denne Sag, eftersom en anonym Forfatter s. A. svarede paa Angre
bet med en 14-sidet Pjece: „Universal-Balsam til Jochum Tobias, af Guds Naade Degn
(saaledes kalder Tobias sig paa Titelbladet af sit Skrift), som Giengield for hans Usand
færdigheder imod Kiøbenhavns Universitet“.
Som en Frugt af
Bugges
Udenlandsrejse 1777 maa ogsaa nævnes, at der efter hans
113) C.B., III, 583.
R undetaarn
97