99 / 138
at Universitetsbiblioteket paa Kirkeloftet 1777 fik sig en „Skorstenssag“ paa Halsen fra
Observatoriet. Sagen opstod, da der blev opstillet en Treetages Jernkakkelovn i Biblio
tekets nyindrettede Læseværelse tilvenstre for Indgangen, og man som Skorsten vilde be
nytte et Rør, der gik gennem en lille Aabning i Taarnets Mur og op over dets Rækværk.
Observatoriet mente, at der heraf kunde risikeres „Hindringer for Observatorium og
Observationes, i Særdeleshed, naar der skulde tages observationes correspondentes, og
Skade for de der befindtlige Instrumenter“. Rørets Aabning var desuden saa snæver, at
det ikke kunde renses af en Skorstensfejer, og naar Røret var fyldt med Sod, maatte
denne derfor fjernes ved en Udbrænding, der nok kunde rumme en vis Fare for Gulvet
i Taarnet og for Kirkens Tag. Klagen blev taget tilfølge med det Resultat, at der blev
muret et særskilt Skorstensrør, som blev ledet hen til den Skorsten, der gik fra Værel
serne under Observatoriet.
Et var jo imidlertid at faa Observatoriet i Orden, et andet at drive det paa forsvar
lig Maade. Til dette Formaal stod der paa denne Tid kun godt og vel 400 Rdlr. aarlig
til Raadighed. For at bøde herpaa resolverede
Christian VII
under 21. Juli 1773, at Al
manakprivilegiet ved dets eventuelle Udløb skulde tilfalde Universitetet til Fordel for
Observatoriet. Ifølge
Christian VJ
„Danske Lov“ af 15. April 1683, Bog II, Cap. 21,
Art. 5 og kgl. Anordning af 18. August 1685 (aftrykt i Almanakken for Aaret 1687)
kunde ganske vist ingen skrive, trykke eller sælge Almanakker „uden dem, som dertil af
Universitetets Rector og Professores bleve beskikkede“, men dette lod ikke til at have
generet
Frederik IV ,
eftersom han 1725 overdrog Professor
J. F. Ramus
Privilegiet „for
medelst hans særlige Forretninger og Fortienester“. Under 23. Januar 1751 tillodes det
ovenikøbet
Ramus
at afhænde Privilegiet til Bogtrykker
Johan Jørgen Høpffner
og Søn
mod en aarlig Afgift til Universitetet, og omtrent samtidig lovede Kongen, at Retten til
Almanakkens Udgivelse efter den yngre
Høpffners
Død skulde gaa over til det konge
lige danske Selskab for Fædrelandets Sprog og Historie. Dette skete dog ikke, thi da der
atter blev Tale om at overdrage Privilegiet til „Partikulaire“ gjorde Universitetet sine
gamle Rettigheder gældende med saadan Styrke, at det gik af med Sejren111). Ved
Reskript af 14. Januar 1785 om Almanakpengenes Anvendelse blev det resolveret, at
Professor astronomiæ af disse Penge skulde have 200 Rdlr. og Universitetsbibliotekaren
andre 200 Rdlr. som Lønforhøjelse, „da det ansees fornødent, at dette Embede bliver een
Person alene betroet, og ikke som tilforn bør være et Appendix for en af Professorerne“.
Efter at disse Fradrag har fundet Sted, hedder det i Reskriptet, skal det øvrige af Alma
nakpengene anvendes til at vedligeholde „Observatorii Indretning, samt til at besørge
Observationerne anstilte og til Trykken befordrede“112).
Thomas Bugge,
der selv be
111) C.B., III, 583.
112) R.N., III2, 425.
96