Previous Page  97 / 138 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 97 / 138 Next Page
Page Background

behandlede saaledes Spørgsmaalet om, hvorvidt Regnbuen har vist sig før Syndfloden)

og nogle andre Smaaskrifter kun har efterladt sig et Arbejde paa

364

Sider om Dan­

marks Vejrlig:

Tractatus historico-meteorologicus ...

„som i det Mindste for sin Tid var

et fortjenstfuldt Værk og samlet med megen Flid, om end deri savnes den Nøiagtighed,

som ene nu kunde give det Værdi“101). Originalobservationerne hertil brændte den 6.

September

1807

under Englændernes Bombardement af København hjemme hos den

daværende Professor astronomiæ

Thomas Bugge,

da dennes Gaard ved denne Lej­

lighed gik op i Luer102). To Trediedele af hans af

15000

Bind bestaaende Bibliotek og

en Trediedel af hans matematiske og fysiske Instrumenter brændte ligeledes, idet han

først vilde redde, hvad der var i hans Varetægt af Originaltegninger og stukne Plader

til de danske Specialkort og de dertil hørende Journaler og Beregninger103). Bemeldte

„Tractatus“ blev ogsaa slemt medtaget af en Kritik i „Lærde Efterretninger“

1782,

Pag.

725

41.

I samme Bind (Pag.

817

32)

maales der

Horrebow

Skæppen fuld i

Anledning af hans s. A. udgivne Stridsskrift: „Svar paa Rescensionen, som findes ind­

ført i No.

46

og

47

af de Kiøbenhavnske nye Efterretninger om lærde S age r

T

homas Bugge.

Overlandmaaler

Thomas Bugge,

der nu (den

30.

Januar

1777)

blev

udnævnt til Professor astronomiæ og Direktør for Observatoriet, begyndte sin

Virksomhed med at foretage en Udenlandsrejse gennem Tyskland, Holland og Frank­

rig til England104) for at gøre sig bekendt med, hvorledes fremmede Observatorier var

indrettede og hvilke Instrumenter, der var i Brug der. Efter Hjemkomsten

1778

blev

ved kgl. Reskript af

25.

Marts

1778

den runde Bygning paa Platformen erstattet af en

ottekantet med to Udbygninger, hvorved opnaaedes „at der paa tre særskilte Steder

kunde gjøres tre med hinanden korresponderende Observationer, og den ene saaledes

forbedre den anden, atden størsteNøiagtighed deraf maatte følge“105).Selvfølgelig

maatte ogsaa Instrumentbestanden,ialtfald delvis, fornyes. Efter alt i

1777

at have faaet

en ny bevægelig Kvadrant med en Radius paa

3

Fod og monteret med

2

akromatiske

Kikkerter106) fik Observatoriet desuden en Murkvadrant med 6 Fods Radius, et Tran­

sitinstrument med en 6 Fods Kikkert og et Ekstrømsk Cirkelinstrument, hvis Radius

var paa 4 Fod107). Disse fire Instrumenter blev lavet af tidligere nævnte Mekaniker

Ahl,

101) G.U., 43.

102) R.O., 1807, 162.

103) P.B., 32.

104) P.B., 31.

105) C.B., III, 583.

106) T.B.O., 82.

107) T.B.A., 7.

94